Er du på jagt efter drømmehesten?
 - Her er 5 gode råd inden du køber.

 

1. Sørg for at dine forventninger til drømmehesten matcher dit budget. Man kan have mange forventninger til hvilken kvalitet hest man ønsker, samt hvilket uddannelsesniveau hesten skal være på, men hvis det ikke stemmer overens med ens budget vil man gentagne gange blive skuffet.

2. Rådfør dig med fagfolk hvis du er i tvivl om hvad dit budget rækker til. Vi, hos Everhorse, er altid klar ved telefoner og mail til råd og vejledning. Sørg også selv for at undersøge markedet, for eksempel på nettet. På denne måde får du et godt sammenligningsgrundlag.

3. Tag din træner/ridelærer med på råd. Han/hun kan hjælpe med at finde en hest der matcher dit niveau og dine ambitioner. Ingen kender dine ønsker og behov som din daglige træner. Det er derfor en rigtig god idé at sparre med vedkommende, så I sammen kan komme frem til præcis hvilken hest du har brug for.

4. Tag en erfaren person med når du skal se og prøve hesten. Få evt. personen til at filme så du selv kan få et indtryk af dig og hesten sammen. En ting er den følelse man får på hesten, men det kan være rart selv at se hvordan man harmonerer med hesten.

5. Få altid en dyrlæge til at lave en klinisk undersøgelse af hesten, så du sikrer dig at hesten kan godkendes til forsikring. Det er ligeledes en god idé at få skrevet en ordentlig kontrakt som sikrer begge parter hvis problemer skulle opstå i forbindelse med handlen.


Everhorse ønsker dig god fornøjelse i jagten på din drømmehest.

 

 

Sådan skriver du en god salgsannonce

Det er vigtigt at få lavet en annonce der præsenterer sig flot og overskueligt, når du vil fange en potentiel købers opmærksomhed.

Sproget skal være klart og velformuleret, få gerne en til at læse den igennem for fejl inden du lægger den online. Der skal være en kort og præcis beskrivelse af hesten, som skal indeholde følgende:

  • Hestens temperament
  • Hestens uddannelsesniveau
  • Hestens gangarter
  • Evt. resultater fra stævner eller kåringer som er værd at fremhæve
  • Evt Røntgenstatus.

Sørg også for at der er nogle gode billeder på din annonce. Gerne et hovedbillede, og et i trav og galop - evt. et helkropsbillede af hesten uden udstyr. Vær kritisk når du udvælger billeder, og tag kun dem af god kvalitet.

Det kan være en rigtig god idé at lægge et videoklip på din annonce også så eventuelle købere kan danne sig et indtryk af hesten, inden de kører ud for at se den. Igen gælder det at videoen skal være af god kvalitet. Den behøver ikke indeholde andet end korte klip hvor hesten vises i skridt, trav og galop. Hvis det er en springhest kan tilføjes video hvor den springer, og hvis det er en dressurhest på højere niveau kan evt. klip af enkelte øvelser, såsom changementer og traversader. Det er vigtigt videoen ikke bliver for lang, helt ikke mere end 2-3 min. i det hele.

 

Når du skal fremvise og sælge hest

Aftal med kunden hvad de ønsker at se. Vil de se den i al håndtering fra den bliver trukket ind fra fold, eller forventer de at hesten står opsadlet og klar når de kommer? Sørg for at få afstemt forventninger, og lev så op til din del.

Sørg for at hesten er ren. Det giver bare et bedre indtryk at man kan se hesten, og ikke bare en mudderklat. Strigl den godt, red man og hale ud og klip evt. Hale, hovskæg, ører og man. Nogle foretrækker at flette hesten op, det er dog langt fra de fleste kunder der forventer dette.

Tør sadel og trense over hvis det er beskidt. Og giv staldgangen en kost hvis det er muligt, det efterlader et indtryk af at der er orden på tingene og skaber et positivt indtryk.

Spørg om kunden ønsker at se hesten redet først, eller om de selv ønsker at være første rytter. Hvis det er en ung hest, spørg da om de evt. ønsker at den bliver longeret først. Efter ridningen kan nogen ønske at se hesten løs, hvis der er mulighed for dette.

Hvis kunden stadig er interesseret i hesten, spørg da om de ønsker handelsundersøgelse og hvad omfanget af denne skal være (klinisk undersøgelse, røntgen ben, ryg, hals). Sørg også for at blive enige om hvem der skal betale for handelsundersøgelsen, uanset om hesten går igennem eller ej. Når I er enige om vilkårene, lav da et udkast til en kontrakt til godkendelse og lad køber gå den igennem inden handelsundersøgelsen. På denne måde opstår der ikke uafklarede spørgsmål man pludselig skal tage stilling til under eller efter undersøgelsen.

 

Tips til fotografering af din hest

- Af Camilla Brodam Thorsager

Det er vigtigt når du skal sælge din hest at du har nogle billeder på din salgsannonce hvor hesten præsenterer sig flot.

Gode salgsbilleder sælger din hest! 
Det er derfor vigtigt, at du bruger lidt tid på at lave eller få lavet gode billeder til din salgsannonce.

- GROOMING: Brug god tid på at gøre hesten klar til billeder. Jo renere og pænere hesten ser ud, jo bedre bliver billederne. Så giv den gas med strigler, hovolie, showshine og hvad der ellers skal til for at din hest tager sig allerbedst ud. 
- LOCATION: Det er rigtig svært at tage gode billeder i en ridehal, der er simpelthen ikke lys nok, og du risikerer at få rystede og uskarpe billeder. Vælg et sted udendørs. 
- VEJRET: Når billederne skal tages udenfor, så du også tage højde for vejret. Det behøver ikke være strålende solskin, du kan tage flotte billeder på en overskyet dag. 
- MOTIV OG BAGGRUND: Vær opmærksom på, at hesten er i fokus på billedet. Der må ikke være noget i baggrunden, som stjæler fokus. Vælg derfor at fotografere et sted, hvor der ikke er forstyrrende ting eller rod i baggrunden. 
- VÆR KRITISK: Fravælg alle billeder, der er uskarpe eller rystede. Vælg kun de allerbedste og flotteste. Hellere få gode billeder end mange halvgode. 
- MOMENT: Tænk på hvad det er for en hest, du vil sælge. 
o Springhest – vis at den kan springe
o Dressurhest – hvis flotte elementer (hvide bandager, hvidt underlag og en flettet hest er et plus)
o Islænder – vis de forskellige gangarter
o Avlshest – vis portræt af hele hesten opstillet og vis gerne billeder af afkom
o Skovturshyggehest – vis hesten i naturen og skoven
o Mv. 
- VÆLG DE RIGTIGE: Det sværeste er at vælge de rigtige billeder til annoncen. Husk af 3 supergode billeder sælger bedre end 10 dårlige. Her er, hvad jeg ville vælge at vise af billeder, hvis jeg skulle lave en salgsannonce.
o Portræt af hesten
o Portræt af hesten i hel figur
o HESTETYPE: 
 Dressur: Moment billeder af alle tre gangarter
 Spring: Galopmoment samt et par billeder af springteknik
 Islænder: Moment af alle gangarter
 Avlshest: afkom
 Skovturshest: Gangarter i naturen
Rigtig god fornøjelse!