Heste har en naturlig skævhed i kroppen

 04.11.2018 20:45 | By Cecilia Lindahl

Hesten har en naturlig skævhed i kroppen, og har, ligesom mennesker, en stærkere og svagere side. Heike Wilde, der er uddannet bredt med speciale i sundhedsfremmende træning af heste, har taget fat på netop den problemstilling, og hvad hvad en stærk og en svag side hos hesten kan have af betydning for dens sundhed

Ved at bevæge sig alsidigt vil denne skævhed minimeres. Ligesom hos mennesker øges skævheden ved stilstand. Kommer hesten ikke meget på fold, hvor den kan træne sin svage side, eller ikke ud i forskelligt terræn eller er i god alsidig træning, så bliver dens naturlige skævhed mere udtalt. Dette vil også bevirke, at den vil arbejde med mere vægt på forparten, da den så at sige synker ned mellem sine skuldre. Resultatet af dette er en belastning af hestens helbred og en dårligere balance. Samtidig bliver hesten sværere at ride udtryksfuldt, end den kunne være i en god balance.
Hestens måde at vende rundt eller gå en cirkellinje på er direkte uhensigtsmæssigt i forhold til de muskler, der skal bære hesten i dens ligevægt. I naturen bevæger hesten sig over store afstande og stort set ikke i cirkler. 

Når den i fart drejer er det mest i flugt, og ved at kigge "ud af volten" kan den "gribe" længere frem med sit indvendige forben. den belaster herved sit indvendige forben meget, alle sine bens led skævt og må i dette øjeblik holde sig i lænden for ikke at miste balancen. Den naturlige måde at dreje på er smart for hesten, for den redder derved sit liv, den gør det meget begrænset og selvfølgelig uden rytter.
Det vil sige, at det er en fordel for hesten, at den naturligt vælger at gå volter på, er grunden til at volte ofte frarådes under genoptræning af hesten, og årsagen til at mange anser små volter for farlige for hestens helbred. Men skal heten trænes til mere smidighed, og dermed til en mere ligeudrettethed, med en bedre balance i volter og til livet som ridehest, kan dette ikke opnås ved kun at ride ligeud.
Hesten skal derfor styrkes gennem målrettet træning til at arbejde i balance på cirkel og buede spor, og først derefter den styrken til under rytter bedre at kunne omsætte det, vi beder den om.

En dårligere balance medfører desuden at hesten hurtigt føler, at den skal reagere på evt. fare for ikke at være "den sidste", og dermed risikere at blive spist af et rovdyr. Hesten bliver altså ofte mere nervøs og vågen, når den har en dårligere balance.

ligeudret_ImageResizer.jpg
Ekvipagen her "rider ligeud" på hovslaget. Hvis rytteren som her, ikke korrigerer skævheden, måske endda er skæv til samme side, kan det forværre situationen. Hesten vil belaste sit venstre forben væsentligt mere end de andre ben og holde sig i lænden for at opretholde sin balance. Hesten vil samtidig ikke få muligheden for at sætte sine bagben godt ind under sig. Dette kan på sigt føre til sene- og ledskader i venstre forben samt til muskelspændinger og atrofi af musklerne i lænden, dvs. at hesten vil fremstå muskelfattig hen over ryggen emd synlige torntappe og halerod, da den mister muskelmasse. Hesten kan blive "kilden" i lænden, og reagere hurtigt på berøring og strigling. Hesten vil mangle muskelmasse omkring bagparten.


Den naturlige skævhed hos hesten medfører blandt andet:

 

  • Beder du en hest om at træde til siden eller gå en volte, vil den vælge at tilbyde sin favoritside og kan blive frustreret, hvis du fastholder, at den skal gå til den anden side.
  • Som rytter føler man sig bedre og mere tilpas på den ene volte, og desværre vælger mange derfor bevidst eller ubevidst primært hestens "stærke" side, og undgår dermed at tage fat i problemet omkring den naturlige skævhed. Og de problemer det medfører ikke at gøre det.
  • Den ene volte bliver nemt større end den anden volte, hvor hesten har en tendens til at falde ind over skulderen.
  • At hesten føles stiv i øvelser til den ene side, og på den anden side ikke reagerer let for tøjlehjælp. Dette fører ofte til for hård brug af tøjlen frem for at hjælpe hesten til mere smidighed. Dette resulterer i, at hesten oftest bliver mere spændt.
  • Hesten vil går på to spor, når den går ligeud.
  • Når man skifter volte, føler man, at hesten skal gå på den nye volte midst en halv omgang inden den er indstillet på det nye spor.
  • Hesten kan virke usamarbejdsvillig, når den skal bruge de muskler, der er usmidige.
  • Hesten overbelaster især det ene forben og svækker sin lænd samt det ene bagben, når man ikke målrettet træner hesten mere smidig og dermed til mere ligeudretning.
  • Man ser også, at hesten kan halte og gå uens, når den skal bruge sig på en måde, der faldler den svært rent muskulært. Den halthed vil opstå, fordi man beder hesten om at bruge muskler, som mangler smidighed og styrke. Sommetide undgår man helt at træne hesten, hvis den muskulært er så skæv, at den halter i en øvelse, fordi man så tror at øvelsen er usund for hesten.