EM for ponyer godt igang

 18.08.2016 06:50 | By Ditte

Det var idag første dag det for alvor gik løs på Vilhelmsborg. Og sikke en start. 
Dressurholdet sikrede sig en sølvmedalje mens solen skinnede over Århus, publikum og og de danske ryttere. 


Allerede igår havde Kristian Würtz Green og Victoria Cecilie Bonefeld Dahl leveret 2 flotte præstationer, der betød at Danmark lå lunt i svinget, til at nappe sølv ved ved EM i dressur for hold. 
Danmarks potentielle sølvmedalje afhang dog af, at Louise F. Christensen og Sara Aagaard Hyrm idag kunne levere en lige så overbevisende præstation, som deres 2 holdkammerater formåede igår. 
Og de danske piger levede i høj grad op til forventningens pres. Louise Fauerholm Christensen og Vengelins Goya red et program, der imponerede dommerne og blev belønnet med 73,615 %. 
En procent der også betød, at de placerede sig som 3. bedste ekvipage - ud af 61 starter. 

Også Sara Aagaard Hyrm og Der Harlekin B leverede en absolut godkendt præstation der blev belønnet med 72,462 %. De to endte som den 7. bedste ekvipage - lige foran på Kristian Würtz Green og Lilo L, der med 71,462 % leverede det 8. bedste individuelle resultat. 
Victoria Cecilie Bonefeld Dahl og Gambys Hanneken We red til 70,231 %. 

Dermed har alle 4 ryttere formået at ride over 70 % under holdmesterskabet, og det bliver spændende at følge dem i de individuelle klasser de kommende dage.



Maria og Ronaldo øverst på podiet - endnu engang
Dagens CSIP 120 cm klasse blev vundet af Maria Barnewitz Schou på Flying Ronaldo. Maria er
Danmarksmester for kat. II ponyer og har ligeledes vundet NM for kat II i Finland denne sommer. Hun er (måske) danmarks allerbedste springrytter på pony lige nu - og selvom hun og kat. II ponyen Flying Ronaldo på 10 år, idag konkurrerede på en bane, der var bygget til 1’er ponyer, så formåede de nok engang at erobre 1. pladsen. 
Der er ingen tvivl om at den 13 år gamle rytter fra Viborg kan noget helt særligt. 

Læs også - Maria er et talent ud over det sædvanlige 

Norge sejrede i dagens indledende EM kvalifikation
Den norske rytter Sanne Sørlie og hendes kun 8 år gamle pony Oldrock Megan red både fejlfrit og hurtigere end konkurrenterne - og det sikrede hende sejren i dagens kvalifikationsrunde for det individuelle mesterskab. 
Den danske rytter Anne Weilsby var bedste danske rytter i dagens kvalifikation. En nulrunde i tiden 74,70 rakte til en placering som nummer 12 i dagens klasse. 
Også Laura Baaring Kjaergaard og Tonlyn Bobbys Girl havde en fornuftig nulrunde i tiden 75,06. 
Det blev ialt til 28 fejlfrie runder ud af 54 starter. 3 ryttere udgik, mens en enkelt rytter blev diskvalificeret efter en lidt for hårdhændet behandling af sin pony. 

En weekend i Dressur, Spring og Military’ens tegn
Julie Müller er eneste danske rytter til start ved EM i military. Hun red idag dressuren til 60,60 strafpoint. Et resultat der betyder at hun foreløbigt ligger på en 22. plads i det samlede klassement. 
Lørdag indtager hun sammen med de øvrige militaryryttere terrænbanen, mens ridebanespringningen afvikles søndag. 

Det er gratis at komme ind som tilskuer under EM på Vilhelmsborg. Der er derfor rig lejlighed til at pakke madkurven og benytte denne weekend til at nyde dressur, spring og Military i de flotte sensommer omgivelser på Vilhelmsborg.