De russiske ryttere kommer til start i Rio

 05.08.2016 08:18 | By Ditte

Efter den russiske dopingskandale, hvor det viser sig, at topatleterne har været i et statsstøttet dopingprogram, har der været tvivl om, hvorvidt de russiske ryttere kunne komme til start.

Efter en afgørelse fra IOC, har de enkelte internationale specialforbund, skulle løfte bevisbyrden i forhold til McLaren rapporten, der afslører den systematiske brug af doping hos den russiske bjørn. 
Efterfølgende er sagerne kigget igennem af eksperter fra CAS, Court of Arbitration for Sport, som er uafhængig af alle forbund. 

Ingen af de fem russiske ryttere har tidligere været dopingdømt og har også levet op til flere andre krav, som IOC har stillet i forbindelse med en eventuel deltagelse i Rio. 
Der har ikke været fortilfælde med dopede ryttere fra Rusland. Heller ikke i de tests, der er blevet lavet igen, på prøver indsamlet ved OL i Beijing i 2008 og i London i 2012. 

Det er en skandale af uoverskuelige proportioner, men en skandale, der altså ikke for indvirkning på heste og ryttere. 
FEIs præsident Ingmar De Vos er glad på vegne af rytterne.
“Det har været nogle svære uger for vores Russiske atleter, som aldrig har været dømt, hverken for human- eller doping af hestene. Så vi er glade for, at de alle får lov til at starte”.

“Selvom sporten ikke er nævnt i McLaren-rapporten og der ikke er fortilfælde af doping fra de to tidligere olympiske lege, så skal vi selvfølgelig følge de samme procedurer som de andre specialforbund”. 

De russiske ryttere er:
Military: Aleksandr Markov og Kurfurstin, Andrey Mitin og Gurza, Evgeniya Ovchinnikova og Orion.
 
Dressur: Inessa Merkulova og Mister X,  Marina Aframeeva og Vosk;

(Kilde: FEI)