Hvordan forebygger jeg sur stråle?

 14.10.2018 17:29 | By Cecilia Lindahl

Hver gang hesten får sur stråle, sker der en forsnævring af hoven. Men hvad er årsagen til heste får sur stråle, og hvordan forebygger du bedst, at din hest får sur stråle?

Sur stråle er betegnelsen for en stråle som er angrebet af forrådnelse. Som regel er det hele strålekløften som er angrebet, men ofte omfatter hele strålen, som svinder ind og undertiden omdannes til en fedtet stinkende masse. 
Hesten får ofte sur stråle, når den tilbringer flere timer på stald om vinteren, men også våde og mudrede folde er med til at bløde hovene op. Hestens hove bliver udsat for ammoniak, bakterier og svampe fra de mudrede folde og boksen, hvilket kan resultere i sur stråle.

Strålen har en vigtig funktion
Strålen har en af hovens vigtigste funktioner, idet den ved gennemtrædningen udvider den bagerste del af hoven, og dermed at med til at give det, som kaldes spillet i hoven. Hermed menes den udvidelse, der sker i dragtpartiet og lidt fremme i hoven, når benet støtter, og omvendt, den sammentrækning der sker når benet løftes fra underlaget. 

Hovens spil er med til at fordele de belastninger, der opstår når hesten bevæger sig. Hver gang hesten får sur stråle, sker der en forsnævring af hoven. Dette kan ses på heste med kronisk sur stråle. De vil have smalle hove, og dermed mere lodrette dragtvægge. 

Et negativt spil i hoven kan ikke absorbere og fordele hestens nedfaldstryk, så derved bliver knogler, led og ledflader yderligere belastet. Det er med til at give nedslidningskader, og kan naturligvis på længere sigt give halthed hos hesten. 
Det er derfor vigtigt, at strålen er så stor så muligt. Det er helt naturligt og tilmed ønskeligt, at strålen når ned og bærer med, eller at den i hvert fald berører jorden, når hesten støtter på benet. Det er med til at massere strålen og give et bedre blodomløb i hoven. Hos heste som går med sko, kan strålen desværre sjældent nå jorden ved gennemtrædningen.

Sådan forebygger du sur stråle
For at hindre sur stråle i at opstå, er det vigtigt at holde ballerne lige bag og over strålen rene, da det ofte er her lidelsen begynder. 
Efter dagens træning, er det en god idé at rense hovene med en hovrenser og en stiv børste. Lad være med at bruge en hovrenser i strålekløften, da man let kommer til at beskadige det tynde horn, og på den måde skabe adgang for forrådnelse. En god staldhygiejne er også vigtig. Hestene skal hverken stå for tørt eller for vådt.

Det er også værd at bemærke, at også heste med tørre hove kan få sur stråle.

Du kan også købe bogen Hovpleje, som er uundværlig for hesteejere. Bogen er skrevet af exam./reg. beslagsmed Verner Kristoffersen. Bogen indeholder let forståelige beskrivelser af hovens lidelser, forebyggelse og behandling. Bogen koster kun 299 kr. og kan købes HER