Sædet skal bevæge sig

 21.09.2018 12:27 | By Mathilde Falle

Rytterens sæde er afgørende for hvilken retning og tempo hesten bevæger sig i. Da ridning grundlæggende handler om balance og bevægelighed, er det vigtigt at skabe en god balance, og en korrekt og uhæmmet bevægelighed, med den gensidige indvirkning hest og rytter har på hinanden

Tre grundlæggende positioner
Dit sæde er dit centrum, og man snakker om tre primære positioner for sædet, i sadlen.

1. Maven i midten: Udgangspunktet er, at rytteren sidder i midten, hvis hesten går som ønsket. Det er i den position, at der mærkes lige meget fortil og bagtil.  

2. Trække maven ind: Hvis man trækker den nederste del af sin mave (under navlen) let ind, sidder man mere på sine sædeben. Det kan få hesten til at spænde i sine mavemuskler, så den løfter ryggen. Det giver hesten et bedre udgangspunkt til at blive mere aktiv i sine bagben og ryg. 
 
3. Puste maven frem: Hvis man puster den nederste del af sin mave lidt frem, lettes trykket fra sædebenene, og vægten ligger længere fremme. Det kan få hesten til at gå bedre fremad.

Det er en god idé at øve de tre positioner, både med og uden hest. Det kan gøres stående (som om du var til hest), siddende på en stol eller i sadlen. Hvis man ønsker lidt udfordring, kan øvelsen laves siddende på en stor træningsbold. 

At være bevidst om sin måde at bevæge sig på giver utrolig mange fordele i ridning  (1)_ImageResizer.jpg
At være bevidst om sin måde at bevæge sig på giver utrolig mange fordele i ridning

 

Rytteren skal fremme bevægelsen
Rytteren skal kunne følge hestens bevægelser, smidigt, med bækkenets frie bevægelighed. Derfor er det vigtigt, at rytteren forstår, hvordan man skal bevæge sig, for at fremme bevægelsen og ikke hæmme den.

I stedet for at "trække an i lænden", som flere ryttere gennem tiden har lært, kan mavepositionerne gavne. For det første er det misvisende, at rytteren skal "spænde" op. Teknikken er egentlig den samme, men ved mavepositionerne kan rytteren have mere bevægelighed, uanset i hvilken position maven er i. Dermed kan rytteren bedre indvirke på hesten, uden at hæmme hverken sin egen eller hestens bevægelse.

Forskellige bevægemønstre
Hestens tre gangarter kræver forskellige bevægelsesmønstre i sædet, for at fremme den korrekte bevægelse hos hesten.

Skridtbevægelsen:  
Forestil dig, at du sidder i sadlen midt på en stor urskive. Kl. 12 er ligefrem mod hestens hoved og kl. 6 er bagud mod hestens hale.

I skridt skal rytteren skiftevis bevæge sig frem til klokken 10 og tilbage mod midten, frem til 2 og tilbage mod midten og forfra.

Denne vuggende bevægelse vil rytteren føle i sædet, når hesten har en rentaktet skridt, da hesten flytter et ben ad gangen og svinger i sin ryg. Hvis hesten spænder i skridtbevægelsen, flytter hesten nærmest én side af gangen. Det forringer skridtkvaliteten væsentligt. Her er udfordringen for rytteren, ikke at spænde op i sit sæde, men at blive ved med at fokusere på, at bevæge sædet fra kl. 10 til kl. 2, og dermed inviterer hesten ind i den korrekte bevægelse.

Det kan sommetider hjælpe, at lade hesten gå med lange tøjler, så hesten fra start lærer at bære sig selv. Ofte begynder hesten nemlig at trippe og spænde op, hvis den har behov for tøjlen som balancestang.

Travbevægelsen:  
Forestil dig, at dit sæde er en stor bold. En bold, der lige er blevet slået i jorden og driblet en smule fremad. Og i letridning forestiller du dig, at du stille hopper på stedet. Op - ned og fjedrer let i fødder, ankler, knæ, og sædet.

Traven indeholder to takter og et svævningsmoment, og jo større afskub, jo mere svævningsmoment. Derfor er det også den sværeste gangart for mange rytterne at følge med i. Ofte er udfordringen, at rytteren kommer til at spænde op og klemme med knæene. På denne måde låser rytteren hestens skulderbevægelser og dermed hæmmer travbevægelsen.  
 

Altid søg den korrekte og uhæmmet bevægelighed af både hesten og dig1 (1)_ImageResizer.jpg
Altid søg den korrekte og uhæmmet bevægelighed af både hesten og dig

 

Galopbevægelsen:
Galopbevægelsen kræver en stor bevægelighed i rytterens sæde. 
Forestil dig at du skal bevæge dit sæde i en cirkel lige frem. Altså at sadlen var placeret ovenpå en stort hjul. Når hesten tager et galopspring fremad, "suges" man nærmest ned i sadlen, altså ned i bunden af hjulet. Her skubber man hjulet fremad. Herefter har hesten et svævningsmoment, hvor sædet bevæger sig opad og bagud for at starte et nyt galopspring.

På denne måde kan rytteren følge hestens bevægelser, uden at hæmme dem. Det kaldes at ride med samtidige bevægelser. Ved at ride med langsommere bevægelser, kan rytteren få hesten til at blive mere opmærksom, afventende og bevæge sig langsommere, men uden at bremse for rytteren bevæger sig stadig. Endelig kan rytteren med større bevægelser i sædet, få større bevægelser fra hesten og længere skidt.  

Overgange og temposkift
Overgange og temposkift er en udfordring for mange ryttere, da de ofte enten er meget pludselige eller svage. Rytteren kommer ofte til at tænke "stop" når man skal tilbage i arbejdstempo. I en brøkdel af et sekund, stivner man i sædet og derved stopper hele bevægelsen, hvilket får hesten til at gøre det samme.
 

Overgange og temposkift er en vigtig træning for både hest og rytter (1)_ImageResizer.jpg
Overgange og temposkift er en vigtig træning for både hest og rytter

 

Det er derfor vigtigt, at rytteren bruger sædets bevægelighed. Ved at være bevidst om at kunne bevæge sig samtidigt, langsommere eller større, samtidig med at kunne bruge de tre mavepositioner, gør tilsammen, at du kan finjustere dine overgange og undgå misforståelser mellem din hest og dig. Derfor er temposkift og overgange en vigtig del af den daglige træning.  

Læs meget mere om rytterens sæde, opstilling og indvirkning på hesten i bogen "En halv Parade" af Karina Watson Olsen.