Kan hvidløg være farligt?

 29.10.2018 07:42 | By Cecilia Lindahl

Foto: Shutterstock

Mange hesteejere vælger at give deres heste hvidløg i fodret, men hvad gavner hvidløg og kan hesten få for meget?

Dr. Karen Hayes skrev en kontroversiel artikel tilbage i 2001 vedrørende risikoen ved at fodre med hvidløg. Hun påpegede, at hvidløg indeholder giftstoffet N-profyl disulfid, et giftstof, der findes i allium (en plantefamilie omfattende både løg og hvidløg). Stoffet påvirker et enzym i de røde blodceller, hvor det dræber cellerne for et stof kaldet fosfat dehydrogenase (FD), som ellers beskytter cellerne mod skader i forbindelse med naturlig iltning.
Når indholdet af FD bliver lavt nok, oxiderer hæmoglobinet i cellerne og former en "boble" kaldet Heinz Body på ydersiden af cellen, som let ses ved hjælp af mikroskop. Milten, der fungerer som en art kontrollør af de røde blodceller, vil hurtigt fjerne de deforme celler fra blodet. Efterhånden som flere og flere celler bliver mishandlede og fjernes, bliver hesten gradvis anæmisk. Denne tilstand kaldes Heinz-body anæmi.
Den giftige dosis N-propyl disulfid er ikke klart defineret, men er den mængde, der forårsager åbenlys forgiftning. 
Man opdagede problemet hos heste, efter flere heste, der græssede på folde med vilde løg fik anæmi, gulsot og rødlig urin. Det fik forskere til at se nærmere på sammenhængen mellem problemerne og forekomsten af løg på foldene. De gav et halvt kilo løgtoppe dagligt til en sund hest i tre dage sammen med dens normale foder, og så to kilo den fjerde dag. Fra dag fire til dag otte faldt andelen af røde blodceller i hestens blod ca. 23%, fra 30 til 23. Forskerne fortsatte med at give hesten løgtoppe på dag ni og ti, og på dag elleve var andelen af røde blodceller faldet til livstruende 13 - et fald på ca. 60%. 
På folden har hestene dog ofest indtaget meget mindre mængder løgtoppe, men over en længere periode. Dette mener man kan give en mere gradvis effekt, der resulterer i mild anæmi uden åbenlyse symptomer.

Men er det nu helt sandt?
I en undersøgelse fra 2004 så den amerikanske kandidatstuderende Wendy Pearson nærere på brugen af hvidløg til heste efter at have læst en undersøgelse af den amerikanske forsker Dr. Karen Hayes, som argumenterede for, at hvidløg som tilskudsfoder kunne være giftigt i relativt så doser og forårsager anæmi.
Ifølge Wendy Pearson er det almen praksis blandt mange hesteejere at benytte hvidløg til at forebygge og behandle vejrtrækningsproblemer hos hesten, sam sænke kolesteroltallet og endda i nogle tilfælde for at mindske insektplagen.
Hvidløg gives oftest til hesten i foderet i form af varmetørret granulat, men kan også gives i friske fed.

Over et tre måneder langt studie i brugen af hvidløg, undersøgte hun fire heste, hvoraf de tog modtog hvidløg so en del af deres foder, mens de to andre fik hvidløgsfrit foder. Hen over en periode på 71 dage blev de to hestes daglige dosis hvidløg øget til ca. 11,8 dl. Omkring undersøgelsens tredje uge, da de to hestes daglige hvidløgsdosis var oppe på 9,5 dl. begyndre Wendy Pearson at se en forskel i hestenes blod. Antallet af røde blodceller faldt og de røde blodceller udviklede Heinz bodies.

Nysgerrig? Du kan læse meget mere om undersøgelsen i februar-nummeret af magasinet Ridehesten fra 2014.