Jydske heste i stort projekt

 29.10.2018 12:00 | By Mathilde Falle

I alt har 12 Jydske hingste været med i et spændende projekt, der skal sikre racen genfornyelse. Nu nærmer projektet sig sin afslutning

Den Jydske hest, der også er kendt som ”bryggerhesten”, er Danmarks ældste trækhesterace. Den planmæssige avl startede omkring 1850, og den første stambog udkom i 1881. Fra dette tidspunkt var målet, at gennem renavl, at avle en hesterace, der var særlig egnet til træk arbejde, både på landet og i byerne. Den Jydske hest var både stærk, udholdende og samtidig økonomisk af fodre på. En meget populær og praktisk hesterace. Men efter industrialiseringen gik det stærkt tilbage for racen, og derfor er målet i dag at bevare et stykke af dansk historie, samt at bevare en sund og holdbar hest. I dag bruges den Jydske hest især til handicap-ridning, skovturshest, fritidshest eller kørehest. Det gode og arbejdsvillige temperament er en af de mest værdifulde egenskaber ved racen. Men bestanden af den Jydske hest har i flere år været nedadgående, og derfor har racen haft behov for genfornyelse, hvis den har skulle overleve.

 

Projektet er en nødvendighed
Projektet er et samarbejde mellem Seges og Avlsforeningen Den Jydske Hest, for at bevare racen i fremtiden, og det kræver genfornyelse. Det er nødvendigt, da de fleste af hingstene kommer fra de samme avlere og ofte fra samme hoppestammer. – Det er ikke et problem lige nu, hvor man stadig har otte forskellige oldeforældre til hvert føl, men det kan blive et problem i fremtiden, hvis ikke der kommer nye gener i racen, siger Helle Dalsgaard, Dyrlæge og formand for Avlsforeningen Den Jydske Hest.

Avlsforeningen søgte økonomisk støtte hos Bevaringsudvalg for Danske Husdyrgenetiske Ressourcer for at finde hingsteføl med spændende afstamninger, og få dem samlet inden ejerne kastrerede dem. Det var en hård opgave specialkonsulent Morten Kargo fra Seges blev sat på, for hingsteføllene han skulle finde, skulle nemlig, rent genetisk, adskille sig fra de hoppestammer de danske avlere, bruger i dag. Det blev til 12 hingsteføl, der 6. maj 2017 flyttede ind til Niels Holger Fisker i Nibe, der selv havde to udvalgte hingsteføl. Han sagde ja, til at være fodrevært for flokken.
– Der er kommet det ud af det, at vi har fået en flok hingsteplage, hvor afstamningen er lidt anderledes end dem, der traditionelt bliver vist til kåring. Det kræver noget mere at have hingste, så de her 12 har gået og opdraget hinanden, og er en utrolig harmonisk flok. Vi har fået tilskud fra Bevaringsudvalget for danske husdyrgenetiske Ressourcer. Det er derfor projektet har kunne lade sig gøre, og det er vi meget taknemlig for, fortæller Helle Dalsgaard.

Nu har hingstene nydt godt af Niels Holgers ekspertise i halvandet år, og de har udviklet sig meget. Ved ankomsten synede de 12 hingste meget forskellige. Alle blev målt i både stangmål, gjordmål og pibemål. Denne måling blev gentaget 2. november 2017, 3. maj 2018 og igen i går d. 28. november inden de 12 hingste skal hjem til deres ejere og klargøres til kåring. På den måde har man kunne holde øje, samt dokumentere hver hingsts udvikling.

2.JPG
Hingstene har nydt deres flok og de smukke omgivelser ved Niels Holger Fisker i de sidste halvandet år.  FOTO: Dorthe Zetterland

 

Teknologien som avlskonsulent
Nu er der i princippet kun kåringen i marts tilbage af projektet. Målet er, at alle hingstene bliver kåret, og det er også et minimumskrav for at hingstene kan bruges som ”genfornyere” i racen. Efter kåringen bliver hingstene fordelt rundt omkring i landet. Hingstene skal fordeles til de hopper der er de bedste match, og det sker gennem computerprogrammet EVA. – Vi har en dygtig konsulent, som laver disse EVA beregninger. Kort sagt er for at finde ud af hvilken hingst, der skal bedække hvilken hoppe, for at afkommet er mindst muligt beslægtet med resten af populationen af Jydske heste, forklarer Helle.

Allerede omkring 50 avlere har meldt ind, at de ønsker at benytte projektets hingste. Hingstene er udelukkende valgt på baggrund af deres gener og ikke eksteriør. Men Avlsforeningen ligger ikke skjul på, at drømmen med projektet også var, at man med en god avlshoppe og de genfornyende hingste kunne skabe afkom, der var genetisk spændende, men hvor eksteriøret er fulgt med. – Selvom hingstene er valgt ud fra gener, kunne det være sjovt, hvis en af dem blev fløjhingst til kåringen i marts, fortæller Helle Dalsgaard. En bedækning af de unge hingste koster 2000 kr., og målet er at alle de kårede hingste bliver brugt. – Vi har ikke nogen ressourcer i udlandet, vi kan hente hjem. Vi ønsker at bevare dem som renavlet race. Ligeså snart vi skal krydse ind, bliver det krydsningsavl, og så er der andre ting man kommer til at slås med. Temperament er det vigtigste. De er avlet til at gå i skridt i en plovfure gennem hundredvis af år. De er ikke lavet til at trave og galoppere 20 km. på landevejen. Så skal man vælge en anden hesterace, afslutter Helle Dalsgaard.

Avl

Andre lignende nyheder

18.09.2018 / Avl

Følauktion Nord

På lørdag, d. 22 september skal der løbes stærkt i ridehallen på Ikast Rideklub. Der er nemlig tilmeldt ca. 50 føl til dette års FØLAUKTION NORD

17.09.2018 / Avl

Frederiksborghingste klar til kåring

Frederiksborg Hesteavlsforeningen gør klar til at kåre årets hingstekollektion. Søndag d. 30. september lægger Allerupgård ved Odense for 4. gang hus til Frederiksborgernes årlige hingstekåring

26.08.2018 / Avl

Belgisk Hoppe føder sjældne tvillinger

To underskønne og meget enestående tvillingeføl har set dagens lys. Det er utrolig sjældent at heste får tvillinger. Hvor mange andre dyreracer ofte får to eller flere afkom, er hestens ikke umiddelbart egnet til at bære tvillinger