Istølt i Frederikshavn er blevet super populært

 24.10.2018 09:35 | By Mathilde Louise Stenild Brejner

Foto: Istølt Wintermatch 2019 tegner til at blive en kæmpe succes. Billetterne er blevet revet væk på ganske få timer.

 

Da billetsalget blev skudt i gang til årets ISTØLT Winterwatch 2019, som finder sted 2. februar 2019, blev 800 ud af i alt 1100 billetter skudt af sted i løbet af ganske få timer. Det er det største tryk på billetsalget, vi nogensinde har oplevet, fortæller en af arrangørerne af Istølt Wintermatch 2019, Jan Michael Madsen til Lokalavisen Frederikshavn

 

Allerede før billetsalget blev skudt i gang mandag den 17. oktober, var arrangørerne bag årets Istølt Wintermatch 2019 godt klar over, at mange med interesse for islandske heste gik og var spændte på, hvornår billetsalget startede.

 

 -Da billetsiden blev åbnet klokken 18, oplevede vi noget, vi ikke har set før, i det halvdelen af alle billetter var solgt i løbet af de første to timer og ved sengetid mandag aften, var 800 billetter, svarende til to tredjedele af siddepladserne i åbent salg revet væk, fortæller Jan Michael Madsen til Lokalavisen Frederikshavn.

 

Hvert år er der 1100 billetter med siddepladser i åbent salg og dertil kommer der et antal pladser, som skal bruges til store grupper, sponsorer, hesteejere, ryttere, assistenter og andre, der er tilknyttet stævnet.

 

-Efter nytår sætter vi som et nyt tiltag en billettype i salg, som vi afprøvede sidste år i begrænset omfang, nemlig ståpladser. Premiereudgaven af dette tiltag gik rigtig godt, så den billettype sætter vi også et antal i salg af, når de sidste ordinære siddepladsbilletter er udsolgt. Dette forventes at ske idenfor de næste få uger. Ved sidste ISTØLT i 2017 var alt udsolgt medio december, men så lang tid går der ikke denne gang. Det er en fantastisk situation at stå i, fordi alt vores fokus nu kan anvendes direkte på udviklingen af indholdet og planlægningen, siger Jan Michael Madsen til Lokalavisen Frederikshavn.
 

Er du nysgerrig på, hvad Istølt egentlig er? Se, en video fra Istølt 2017 her.