Husk at chipmærke dit føl før det flytter hjemmefra

 08.11.2018 07:00 | By Mathilde Louise Stenild Brejner

Foto: Husk, at det er dit ansvar som ejer eller bruger, at føllet har opnået korrekt identifikation enten, før det fylder et år eller før, det flytter væk fra sin mor.

 

Så blev det atter den tid på året, hvor mange føl skal klippe navlestrengen, flytte hjemmefra og ud og se verden. Før du sender den unge hest ud i verden, skal du dog lige være sikker på, at føllets identifikation er lovpligtig

 

Før et føl runder sit første år eller før et føl forlader sin mor, skal det jf. Hestepasforordningen 2015/262 være korrekt identificeret. I den forbindelse påhviler det ejeren eller brugeren af hesten at tage ansvar for, at hesten har opnået lovpligtig identifikation.

 

Hesten kan enten chipmærkes af en autoriseret chipmærker, som i reglen er hestens egen dyrlæge, eller af SEGES som fra midten af oktober og resten af året mærker føl. Hvad der er beskrevet nedenfor i uddraget fra EU Hestepasforordning.

”Jf. EU Hestepasforordning kan kun 1)Dyrlæger eller 2) SEGES, der har gennemgået et af Fødevarestyrelsens godkendte kurser, varetage chipmærkning og besigtigelse af heste. Der kan endvidere stilles krav ift. besigtigelse af hesten af det personale, der er tilknyttet det pasudstedende organ jf. lovgivning.”

 

Det er avler eller ejer, der afregner for identifikationen samt for udtag af prøver til DNA til egen dyrlæge, SEGES og Blodtypelaboratoriet.

 

Mikrochippen skydes ind under huden på venstre side af føllets hals jf. gældende retningslinjer. Derefter scannes og kontrolleres mikrochippen på føllet og en chipmærkelabel sættes på identifikationsskemaet.

Du kan læse mere om mærkning af føl hos SEGES