Forfangenhed – en smertefuld affære

 25.10.2018 11:45 | By Mathilde Falle

Før i tiden forbandt man mest forfangenhed med ponyer på sommergræs. Men efterhånden kan man opleve forfangenhed hele året og hos heste af alle racer. Men hvad er forfangenhed egentlig og hvorfor opstår det?

Forfangenhed har været omtalt i over 2000 år. De første teorier gik ud på, at sygdommen skyldtes overfodring. Så vi kan faktisk sige at vores viden ikke har ændret sig meget de sidste par tusinde år, selvom vi nok er blevet mere nuanceret. Opfattelsen er nu primært rettet mod, at forfangenhed ikke er en lidelse i sig selv, men mere et symptombillede. Men én ting er sikkert - forfangenhed er noget af det mest pinefulde og invaliderende hesten kan rammes af. 

Vi er dog blevet klogere
I dag mener man at sygdommen kan deles op i den inflammatoriske og den hormonelle forfangenhed.

Den hormonelle forfangenhed skyldes stofskiftesygdomme, enten PPID eller EMS. Kort sagt nedsættes hestens evne til at regulere sin egen produktion af insulin og derfor kan insulinkoncentrationen i blodet stige voldsomt. Faktisk menes der, at 90% af alle tilfælde af forfangenhed skyldes stofskiftesygdomme.

Den inflammatoriske forfangenhed opstår ved for stort indtag af stivelse(kulhydrat) og/eller fruktan(sukker). Derved kan der ske en fejlgæring i hestens stortarm, og konsekvensen er produktion af store mængder giftstoffer kaldet endo- og exotoxiner. Giftstofferne vil trænge igennem tarmvæggen og videre i blodbanen, hvor det bliver transporteret ned til hovene.

Foderindtaget er altså den udløsende faktor ved forfangenhed, men årsagen er en underliggende sygdom.

Hvad er forfangenhed?
Normalt ligger hovbenet parallelt med den forreste flade af hovvæggen, inde i hovkapslen. Forfangenhed er en inflammationstilstand i hovens lameller, som er det der forbinder hovvæggen og hovbenet. Det medfører, at lamellerne i hoven nedbrydes. Hvis den akutte forfangenhed varer mere end 4-5 dage, vil lamellerne slippe sit tag i hovkapslen og dermed går hovbenet løs fra hovkapslen. Pga. hestens vægt og trækket fra den dybe bøjesene, som hæfter bagtil på hovbenet, vil hovbenet nu begynde at bevæge sig inde i hovkapslen.

Hovbenet kan enten begynde at rotere sin spids nedad, så der opstår en vinkel mellem hovens forreste flade og hovbenet, altså at det ikke længere ligger parallelt. Dermed pressen hovbensspidsen ned mod sålefladen af hoven. Det kaldes hovbensrotation eller hovbensdrejning. Ellers kan hovbenet begynde at sænke sig, altså at det stadig ligger parallelt med den forreste flade af hoven, men at benet sænker sig ned mod sålen. Det kaldes hovbenssænkning. Begge tilstande er meget smertefulde for hesten, da hovbenets placering ikke kan tilbageføres til normal tilstand, er forfangenheden nu blevet kronisk.

Symptomer og behandling
Forfangenhed opdages ofte i begge forhove. Da det er meget smertefuldt for hesten, vil kraftige smerter foran strålespidsen og fortil på kronranden være tilstede. Yderligere opdages det ofte ved, at hesten har en stikkende gang eller endda halthed. Ofte vil hesten være uvillig til at gå pga. smerter i begge forben. Den vil højst sandsynlig gå med forbenene strakt frem med sænket hoved og vægten på bagbenene. Øget puls på forbenene kan mærkes specielt de første dage. Hvis tilstanden har stået på længe, opstår forandringer i hovens udseende, når hovbenet er roteret. Forfladen af hoven bliver konkav (indadbuet) i stedet for lige og kaldes for snabelhov, og vækstlinjerne i dragtvæggen buer nedad i stedet for at være lige. Yderligere bliver den hvide linje i hovens såleflade meget bred i tåen (større end 5 mm). Dette ses specielt tydeligt i forbindelse med beskæring.

Behandlingen vil ofte være smertestillende, inflammationshæmmende og blodkarregulerende medicin. Det er meget vigtigt at hesten får boksro. Hestens hov hæves bagtil, evt. ved hjælp af en trækile. Behandlinger kan variere alt efter hvilken dyrlæge, da man stadig ikke har den fulde forståelse af hvad der sker i hestens hove, ved akut forfangenhed.

Prognose kan være fatal
Hvis den akutte forfangenhed stopper inden 3-4 dage er prognosen god. Der er stor sandsynlighed for, at hesten kommer sig helt. Dog skal den have fri i minimum seks uger.

Hvis hesten har symptomer, f.eks. halthed, puls og smerte mere end 5-6 dage, kan tilstanden udvikle sig yderligere til kronisk forfangenhed, og så er udsigten til fuld funktion dårlig. En del heste bliver så dårlige i den akutte fase at de må aflives, i henhold til dyreværnsloven.

Der forskes i øjeblikket intensivt bl.a. i Australien på at finde et stof (medicin), som kan uskadeliggøre de bakterier der udskiller det enzym, som menes at være årsagen til at forfangenhed opstår.

En hest med hovbenssænkning kan ikke hjælpes. Diagnosen kan stilles på et røntgenbillede, hvor man kan måle sænkningen direkte. Hesten har ofte voldsomme smerter, og så snart diagnosen er sikret, bør hesten aflives hurtigst muligt.

Ved lav grad af rotation, dvs. mindre end 5 grader kan nogle heste hjælpes med et specielt sygebeslag, (forfangenhedsbeslag) og smertestillende medicin. Dette kræver et tæt samarbejde mellem dyrlæge og en dygtig beslagsmed, da beslaget skal smedes i hånden. Disse heste kommer sjældent tilbage til fuldt arbejde, men kan muligvis rides på et lavere niveau. Ved rotation over 5 grader eller hvis forfangenhedsbeslaget ikke hjælper, bør hesten desværre også aflives, hvis den har kroniske smerter.

Ikke kun en sommersygdom
Forfangenhed forbindes med forår og sommer. Alligevel ser dyrlægerne en del tilfælde af forfangenhed når vi nærmer os de koldere måneder. Men det er ikke græsset der er synderen. Man kender endnu ikke den fulde grund til det, men der er en sammenhæng mellem for meget, eller for næringsrig mad sammen med for lidt motion. Overvægtige heste har større risiko for at udvikle forfangenhed, men mange heste med en gennemsnitlig vægt rammes også.  Så sørg for at motionere hesten, og husk at nedsætte mængden af kraftfoder i hvileperioder – også selv om det er det er efterår og vinter.

Andre lignende nyheder

14.11.2018 / Forskning

Forskningsnyt: Har hesten et dækken som overopheder den?

Rigtig mange heste går med dækken året rundt, men nu viser et nyt studie, at det er meget vigtigt, at vejrforhold og dækkenvalg afstemmes nøje, da heste meget let kan blive overophedede og dermed utilpasse i et for varmt dækken

14.11.2018 / Forskning

Betyder et brækket ben altid det er slut?

For bare ganske få år siden ville et brækket ben næsten per automatik betyde enden på slutningen for en hest. I mange tilfælde er det desværre fortsat den eneste udvej at aflive hesten, så den ikke skal lide, hvis den brækker benet, men alligevel er der fornyet håb om, at nogle heste måske kan komme sig efter et brud på benet

05.11.2018 / Forskning

Kan laserterapi hjælpe en halt hest?

Laserterapi til heste bliver mere og mere udbredt, men har det en effekt?