Er gulerødder kun vand?

 17.10.2018 07:16 | By Cecilia Lindahl

Heste elsker gulerødder, og gulerødder en del af de fleste hestes hverdag, men er gulerødder kun vand?

Friske gulerødder er primært vand og bidrager derfor ikke med mange næringsstoffer i den samlede foderplan. Det skal dog bemærkes, at gulerødder først på vinteren har et højt indhold af beta-karoten, dvs. forstadiet til vitamin A, der er særlig velegnet til avlsdyr.

Men gulerødder indeholder også sukker, faktisk indeholder gulerødder 6,7 % sukker pr. kilo. Det betyder, at man ved en tildeling på blot 2 kg. gulerødder samtidig giver hesten 120-140 gram sukker.

Heste er generelt rigtig glade for gulerødder, men man bør tildele gulerødder i begrænsede mængder, dvs. omkring 0,5-1 kg. gulerødder om dagen afhængig af hestens størrelse og foderstand, lyder et godt råd fra Brogaardens foderrådgivning

Store mængder gulerødder og faktisk også æbler, afhængigt af størrelse, og hvor meget hesten er vant til, kan øge risikoen for fordøjelsesproblemer.

Husk også, at frosne gulerødder aldrig må gives til heste, da det kan medføre spiserørsforstoppelse. Ligesom muggen eller rådne gulerødder heller aldrig må bruges, da de kan indeholde sundhedsskadelige stoffer.

/Brogaarden