Drag ud i naturen

 27.10.2018 12:02 | By Mathilde Falle

De fleste kender nok tanken ”Ej, der er bare perfekt vejr til at ride en tur i.” Så gør det, for ridning i smukke omgivelser er en fornøjelse for både hest og rytter

En skøn dag hvor luften er ren og landskabet afspejler alt det smukke ved vores danske årstider. Ja det er noget der kan få os til at trække på smilebåndet og nyde tiden med vores firbenede venner.

Islænderrytterne har gjort det længe. De har nydt naturen og de mange timer derude med deres heste. For år tilbage begyndte flere at sælge deres store rideheste og anskaffede sig en mere praktisk model, som ikke behøvede at blive brugt hver dag. De droppede sporten og drog ud i naturen.

Mange gode grunde
En stor del af de danske heste tilbringer rideturene i naturen og denne fornøjelse er på fremmarch. Verden over sadler man op og nyder naturen alene eller med andre på hesteryg. Det er der mange grunde til.

Den ene dag brager en nyhed frem, at børn har mindre risiko for at få astma ved at vokse op i et hjem med dyr. Den næste dag bekræfter undersøgelser hestenes fantastiske indvirkning på os mennesker – de har en positiv effekt på både børn og mennesker. Ofte fungerer hestene i en terapiform, enten fysisk eller psykisk. Yderligere giver de mennesker gode lederegenskaber. Ikke nok med at ridning og omgangen med hesten er afslappende, så følger der som regel en del fysisk arbejde og frisk luft med, som også er sundt. Ja der er mange gode grunde til at have hest. Ridning i naturen er en fornøjelse og en udfordring.

Naturen kræver også træning
Når man rider ud i naturen, bliver hesten stimuleret helt anderledes end på en ridebane – det samme gør rytteren. Er man konkurrencerytter, eller blot elsker at træne sin ridning, kan man sagtens bruge naturen til at træne i. Du kan sagtens træne halve parader, overgange, sidebevægelser, temposkift mm. i naturen, samtidig med hesten og dig har det sjovt, og nyder udsigten. Samtidig er en helt anderledes gren ved at udvikle sig i ridesporten – langtursridning. Det udfordrer både hesten og rytterens udholdenhed at skulle på lange dagsture – sommetider også med overnatning ude. Det giver som regel mange vabler hos rytteren, når de skal have deres traveture ved siden af hestene i kuperet terræn. Det kræver dog også særlig træning af hest og rytter, at skulle kunne disponere over sine kræfter, og især hesten skal give signaler om hvordan den har det. Det kræver også at man som rytter kan læse signalerne.

Naturen er alles ansvar
Alle ryttere har ansvar for andre rytteres sikkerhed i naturen. Nogle heste kan reagere helt anderledes i naturen, end på en ridebane. Ofte er det sådan, at en hest på ridebanen ikke stikker af, da den ved at den er i sikkerhed, men ser den f.eks. en traktor på vejen, så vender den på en tallerken og løber - og det kan smitte af på de andre. Faktisk har mange overmodige ryttere været med til at flere nybagte ryttere ikke brydes sig om at ride på tur. Vær derfor altid opmærksom på hvilken type rytter og hest du rider tur med, så alle får en afslappende tur.

Naturen byder på så mange gode ting, så brug den for både din og hestens skyld.

Andre lignende nyheder

18.11.2018 / Træning

Grundridning går ikke af mode

Landstræner i dressur Nathalie zu Sayn-Wittgenstein gav en god times inspirerende træning med tilknyttede kommentarer, og der var meget god læring og inspiration at hente, mens berider Dennis Fisker svedte som testrytter for prinsessen

17.11.2018 / Træning

Aflaster du hestens ryg?

En ridetur i det fri virker opkvikkende og opmuntrende på såvel hest som rytter, og man kan hente både glæde og motivering ved sådan en tur, men aflaster du hestens ryg?

15.11.2018 / Træning

Gradvis forlængelse af tøjlen - hvad vil det sige?

En "tydelig gradvis forlængelse af tøjlen" afslører i hvor høj grad din hest er i besiddelse af takt og løsgjorthed, og hvor ærligt den går til biddet, men hvad kan øvelsen også bruges til, og hvordan udfører du den?