Det løsgørende arbejde del 1

 12.11.2018 11:39 | By Cecilia Lindahl

En løsgjort hest er forudsætningen for alt videre arbejde, men hvordan opvarmer og løsgør du hesten til at yde sit bedste? 

Det er kun den hest, der både fysisk og psykisk er afslappet, som er i stand til at yde sit bedste, både når det gælder at samarbejde med rytteren og udnytte sin kapacitet. Derfor er løsgjorthed en forudsætning for alt videre arbejde, og det er vigtigt, at den rytter, der endnu er på lærestadiet, allerede fra starten bliver klar over dette.

Ligegyldigt om man skal ride en hest eller på anden måde arbejde med den, som fx at longere eller løsspringe den, skal man til at begynde med sørge for at løsgøre hesten. Derved bliver dens muskler, sener og ledbånd varmet op og smidiggjort, hvilket igen vil sige, at blodgennemstrømningen bliver forøget. De forskellige led opnår først fuld bevægelighed efter et stykke tid, fordi bruskmassen først skal have tilført mere ledvæske. Hvis man ikke giver hesten tid til at blive tilstrækkeligt varmet op og løsgjort, er der risiko for, at den pådraer sig nogle skader som fx muskelsprængninger, muskelforvridninger eller ledskader.
Kun hvis man formår på den rette måde at løsgøre sin hest, opnår man, at den begynder at svinge med sin ryg og derigennem bliver villig til at strække sig fremad og nedad.
 

Det løsgørende arbejde
De løsgørende øvelser skal tilpasses den enkelte hest individuelt, så man opnår, at den uden at forkrampe sig bliver i stand til at spænde sin muskulatur og slappe den af igen på den rigtige måde. Det vil sige, at hesten kommer til at arbejde på den mest økonomiske måde.

Men det løsgørende arbejde har også det formål at få rytteren til at slappe af. Det er især vigtigt efter en lang arbejdsdag, eller hvis man har siddet længe stille. At slappe af mentalt og gensidigt indstille sig på den forestående ridetime, er den bedste forberedelse for begge parter til at få noget godt og harmonisk ud af det planlagte arbejde.

Hvor lang tid skal jeg skridte varm?
Hesten skal principelt skridtes mindst 10 mminutter for løse eller for lange tøjler- Først derefter kan man begynde  at trave i letridning.
Medens dette gøres, skal hesten være til biddet og gå i en let og utvungen holdning, og der skal ikke rides på for små volter og ikke med skarpe vendinger, men rides på store volter eller på hovslaget. Hesten skal trave taktfast i et jævnt, frisk tempo for på den måde at komme til at slappe af. Hvis man rider i et for friskt og uhensigtsmæssigt tempo, risikerer man, at hesten stiver sig. Rider man derimod i et for langsomt tempo, bliver hestens bevægelser uenergiske og slæbende, og bagbenene bliver ikke animeret til at træde længere ind under kroppen. Dtte kan igen føre til, at hesten ikke går tilstrækkeligt frem til biddet og dermed ikke lægger sin ryg tilstrækkeligt til ( hvælver den og slapper af i den).

Når hesten har fået den værste stivhed ud af kroppen, kan man begynde at galoppere, og det skal ligeledes være i et friskt arbejdstempo enten på hovslaget eller på store volter. For at få hesten til at slappe af i ryggen er det en god idé hyppigt at skifte imellem at trave og at galoppere, og gør hesten først det, er den meget lettere for rytteren at sidde på, og den reagerer langt bedre for hjælperne.

I morgen kan du læse Det løsgørende arbejde del 2, hvor du kan læse mere om, hvilke øvelser, der er løsgørende for hesten. Hvis du har brug for hjælp til din træning kan du finde meget mere inspiration HER