Daniel og Blue Hors Zack S-U-V-E-R-Æ-N-E

 14.04.2018 17:27 | By Helle Kristensen

Han gjorde det igen! Chefberider Daniel Bachmann Andersen hos Blue Hors red sig endnu engang ind i toppen af feltet under dette års World Cup finale i Paris. Med en score på 80,532 % beviste den Daniel nok engang, at han og Blue Hors Zack er et makkerpar i verdensklasse. 

Vi hujer og hopper her på redaktionen over, at Blue Hors Zack og Daniel endnu engang holdt "80’er-fest" - Og så ved World Cup i Paris!! 
80,532 % i dagens kür betød, at de endte på en FLOT 7. plads... 
Det er knap et år siden Daniel og Zack red deres første Grand Prix sammen, så dagens resultat, må siges at være en præstation i verdensklasse... 

Berideren, der havde sin første ridetime i Thorsø rideklub for ca. 21 år siden, har endnu engang bevist at han, trods sin unge alder, er én af Danmarks absolut bedste ryttere og formår at holde hovedet koldt, når han dyster mod verdens bedste dressurryttere. 

Vinderen af dagens Grand Prix Kür blev ikke overraskende tyske Isabell Werth der med hoppen Weihegold red til svimlende 90,657%.

Du kan se alle resultaterne fra dagens World Cup Grand Prix her.