Byd velkommen til vores nye blogger: Ida Dalgaard

 28.04.2018 19:49 | By Everhorse

Sig pænt goddag til vores nye blogger her på Everhorse. Ida Dalgaard.
Ida er 23 år gammel og Værnepligtig hos garderhusarregimentet. I tillæg er hun ivrig hobbyavler. Ida vil her på Everhorse dele lidt fra sin hverdag med hestene. både på kasernen, men også med hendes egne heste....


Fotos i dette indlæg er taget af Ida Dalgaard. 


Hej med Jer!

Lad mig lige fortælle lidt om mig, så I kan lære mig en smule bedre at kende.... Mit navn er Ida Dalgaard, jeg er 23 år gammel og jeg bor på en mindre gård jeg har købt i fællesskab med min kære far.
 

Som det ser ud nu, skal jeg studere på Medieskolerne i Viborg fra august, da jeg har en lille drøm om at blive selvstændig fotograf. Derudover har jeg arbejdet med heste i nogle år efterhånden og jeg er lige nu værnepligtig hos Gardehusarregimentets Hesteeskadron. Et hårdt og krævende job, som i sidste ende er alt værd, da jeg virkelig får dyrket min passion – heste.

 

Det hele startede da jeg som 11-årig blev slæbt med til ridning af min 4 år ældre kusine. Det var egentlig hendes idé, og da min mor er allergisk overfor heste og min far ikke havde nogen interesse i det overhovedet, tog det sin tid at få dem overtalt til at dette var en god idé. Men af sted kom vi, til ridning på Sindbjerg Rideskole på Mors. En meget lokal rideklub, hvor det egentlig handlede om at skabe en sund relation til heste med gensidig respekt – og at have det sjovt! Her var en jordnær og dejlig atmosfære, noget jeg nok savner i de mere moderne rideklubber nu til dags.. Nå, nok om det!

 

Jeg bor, som man nok nu har regnet ud, på den lille Ø i Jylland – Mors.
Et sted hvor der er en del hestefolk og som de fleste hestefolk nok kender til, da det er her Katrinelund Hingstestation samt Priess Stutteri holder til. Desuden er der hvert år i Kristi Himmelfartsferien lidt ekstra heste-glade beboere på Mors, da der her afholdes det store distriktsstævne på Morsø Rideklub. Hvem har ikke i sine ponyår drømt om at starte der?

 

Selvom mine ponyår ligger langt tilbage, står jeg stadig tilbage med det bedste minde – nemlig ponyen der hjalp mig gennem disse år. Prins Frede.

Selvom det har taget mig 10 år at købe min bedste ven, er det endelig lykkes. En flot fyr på 16 år, fjordhesteblanding og med fut i. Han skal nu være læremester for min lillesøster på 8 år. Frede står opstaldet et privat sted på øen, som altid har været en stor støtte og hjælp da jeg også havde ham der, snart 10 år tilbage. Med en mor med allergi og en far der ikke vil i nærheden af en hest, må man jo klare det selv. Det har givet et ”drive” til at nå sine mål, selvom det måske ser lidt sort ud. Og her står jeg så i dag, med mine fem dejlige heste og en enkelt deltids-låne-hest, på min helt egen gård, beliggende på min yndlings ø.

Prins-Frede.jpg

Frede og jeg i vores storhedstid. Dette er nok omkring 7-8 år gammelt. Frede var frygtløs på en springbane, hvis du sagde værsgo’ sagde han ja tak! Selvom folk smilte lidt overlegent når de så os, måtte de hurtigt lukke munden da de fandt ud af der rent faktisk var kapacitet og talent bag den gule facade. Om han nogensinde stoppede? Jeg mindes det ikke!

 

Nu nævner jeg fem heste, og så er det vel til sin ret at jeg lige forklarer mig yderligere. Den første og ”one and only” er Prins Frede som I kender en smule til. En 16-årig ponyvallak der har ført mig gennem utallige springbaner. Faktisk var han i sine unge dage så sej, at han sprang – vel og mærke med mig i sadlen – 135 cm på en okser. Ikke i mit liv om jeg gør det igen! Faktisk var han uddannet helt til MB for 1’er pony, men da man som 15 og 16-årig ikke kan køre med bil og trailer, blev det mest til træning derhjemme.

Selvom Frede har gjort et stort indtryk, er der to helt særlige damer der har imponeret mig og taget mit hjerte med storm. Shakira Lightfoot og Saybia Lightfoot. To underskønne, fantastiske og venlige hopper der år efter år leverer skønne føl. Shakira og Saybia er som pot og pande, men det er også helt forståeligt, da de faktisk er halvsøstre. Med samme far er de ret spændende at avle på, især i år da de begge er ifolet med en hingst fra Katrinelund, en af mine klare favoritter – Freestyle. Dette leder mig til Shakiras første ”rigtige” føl hos mig, nemlig Florence ID. Hun er netop efter Freestyle og den mest hjertevarme plag jeg nogensinde er stødt på. I daglig tale er hun bare Følle, og det tror jeg hænger ved. Følle er ikke alene i den søskendeflok. Hun har en lillesøster, Cali Carranza ID. De deler dog kun mor og ikke far. Cali er efter elitehingsten Crelido, en anden favorit og kongen af Katrinelund. Ham får I flere historier om senere! Da jeg arbejdede som groom for Ib Kirk, fik jeg et helt særligt forhold til Crelido, eller Krølle som vi kalder ham - den gamle ballademager.

 

Hopperne, søstrene, damerne, det røde og det brune monster – eller bare Shakira og Saybia, har sammenlagt fået fem føl hos mig. Tre af dem er solgt videre, men især den ene skal I nok få mere at vide om, nemlig Ziggy Marley ID (født 2017) efter Zodiac.

 

Sabya.jpg

Saybia og hendes hingsteføl, Ziggy Marley ID født i 2017. Han var (og er) en langbenet krabat, som vi alle forelskede os i lige da vi så ham. På billedet er han bare få timer gammel, nærmest lige blevet tør. En der særligt faldt for ham var min veninde Sofie. Faktisk blev hun så glad for ham, at hun tog ham med til Aalborg hvor hun læser til ergoterapeut. Det glæder jeg mig meget over, for han kunne ikke få det bedre. Som stolt heste-mor glæder jeg mig til at følge de to fremover! 

 

Florence.jpg

Shakira og Florence ID, her er Florence små 5 dage gammel, billedet er fra 2016. Hun var ret stor da hun blev født – men det er Shakiras føl generelt. Shakira ligner også altid en der er liiiige ved at eksplodere inden hun foler, men heldigvis dukker der altid et lille mirakel op i stedet. Shakira har indtil videre givet mig mine to drømmeføl, jeg kan virkelig ikke ønske mig mere! 

 

De to første føl, Leonora og Leona Lewis ID (begge født i 2015) var efter en ukåret hingst, Leon Lightfoot, men især Leona Lewis klarer sig udmærket hos sin nye ejer, klar til at blive voksen ridehest!

 

Leonora-og-Leona.jpg

Leonora (tv) og Leona Lewis ID (th) begge født i 2015. Da jeg købte Shakira og Saybia var de begge ifol med disse to skønne skabninger. Selvom der ikke var papirer på dem, så var de nogle fine små basser. Begge er solgt hvor jeg stadig har en smule kontakt til Leona og hendes ejer.

 

Når snakken er på ridehest, er det nok her det er tid til at nævne Portsmouth. En helt igennem skøn og fantastisk vallak fra 2010 som har givet mig nogle gode ture. Vi har sørget for at motionere hinanden lidt, alt imens en af mine veninder og Portsmouths ejer fik sig et barn. Hverken hest eller ejer har så kunne slippe af med mig efterfølgende. Han har givet mig lidt ekstra mod, og vi har sågar startet et enkelt klubstævne, og vi gør os så småt klar til vores start til det føromtalte distriktsstævne i skoven i Legind på Morsø Rideklub. Portsmouth er en sød og rar vallak efter Don Kennedy, og jeg plejer at sige til folk, at hvis alle havde en som Pony (Portsmouth) så ville der ikke være krig og ødelæggelse i verden!

Porthmouth.jpg

Portsmouth og jeg, et billede fra sidste sommer. Julie som ejer ham, har virkelig gjort et godt stykke arbejde da hun tilred ham for nogle år tilbage. Jeg mindes hvert fald ikke at have siddet på en mere smidig og stabil hest, og så er den også skide sød. 

 

Nå, ja, så må det også være nok for denne gang. Det blev til en del navne, hingste, hopper, venner og bekendtskaber i en pærevælling, og jeg håber ikke det blev alt for forvirrende. Mine blogindlæg vil primært være ”alt godt fra gården” og oplevelser gennem mit liv, og jeg håber I vil synes det er bare en smule interessant, om ikke andet hyggeligt.

 

KH Ida Dalgaard