Blog: Katrine og hendes soulmate Madame

 20.05.2018 08:01 | By Kathrine Sørensen

Foto: Privat

 

- Pædagog, hestepige, dressurrytter og avler

Her kommer det første indlæg, i en række fra min side. Her til en start vil jeg blot fortælle lidt om, hvem jeg er og hvordan mit ”hesteliv” ser ud.

Mit navn er Kathrine, og lige om lidt bliver jeg 25 år.
25 år tænker du måske? Hvad kan man nå at opleve på så forholdsvis få år? Jow ser du...  – det er faktisk ikke så lidt, men mere om det lidt senere.

Lige nu består min ”flok” af en shetlænder hoppe på 8 år, mit nu snart 1 år gamle DV hingsteføl, min dressur "låne"-hest og en kommisionshest. – Der er nok at se til. ;) 

Jeg sad på en hest første gang da jeg var 5 ½ år gammel, jeg startede i den rideklub, som jeg den dag i dag stadig er medlem af – og sidder i bestyrelsen for.
Hurtigt blev 1 gang om ugen med ridning for lidt, så det blev til parter, og på min 9 års fødselsdag blev jeg ponyejer.

Siden har mit liv været fyldt med heste nærmest hver dag. Når man først har én hest har de det med at blive til flere, og det blev de også ved mig. Da jeg voksede fra min første pony, blev en ung 1’er indkøbt, og så var der ellers stævneræs – og jeg blev for alvor bidt af det. Som årene gik måtte 1’eren sælges og en hest købes, jeg startede med at låne, men det gik desværre ikke så godt, og jeg besluttede mig for at købe.

Jeg prøvede rigtig mange heste – viste omkring 20 til min underviser, før vi fandt hende det skulle være! Valget faldt i august 2010, på den dengang 9 år gamle DV hoppe Vestergårdens Madame (Mantovani/Maerchenprinz)– kåret i RDH. Ikke redet specielt meget i dressur, men hun havde bestemt lysten til at please!

Madame viste sig dog at være en mundfuld af de store. Altså fra jorden. Dér levede hun op til sit navn, og gjorde det til en ”oplevelse” at sadle op. Hun havde voldsom seperationsangst. Det var ubehageligt at stå der som 17 årig, med en hest som hoppede rundt, sprang grimer og tove osv.. Men under rytter var hun fantastisk! Gode ture hver gang og når jeg sad i sadlen var jeg hjemme!


Madame blev langsomt bedre fra jorden og blev til at håndtere. Ridemæssigt nåede vi hurtigt LA, men så begyndte vores problemer. Flere skadesperioder og hver gang vi efter genoptræning nåede til LA igen, blev hun halt. Derfor blev hun i 2012 udredt, og her var der 2 mulige grunde; – Den ene var, at hun var halt pga. en revne i den dybe bøjesene lige i kodebøjningen, den anden var pga. seneskedehindebetændelse i koden på højre forben.

Dyrlægen var klar i spyttet – jeg skulle håbe på det var seneskedehindebetændelsen der gjorde hende halt. For var det revnen, ville hun sandsynligvis aldrig blive ridehest, fordi den sad hvor den sad. (maks. 20 % ville hele efter 2 år på en fold). Madame fik binyrebarkhormon, og vi blev sendt hjem. Allerede her bestemte jeg mig for, at holdte hun ikke, så skulle hun havde føl. For af med hende, det ville jeg ikke!

Jeg kiggede hingste og undersøgte, men da vi var til tjek 3 uger senere, blev vi sat i gang med genoptræningen. Flere gange undervejs lavede hun diverse skader som satte os tilbage i genoptræningen. MEN i januar 2013 fik vi at vide, at vi bare skulle ride. Vi red, men i maj synes jeg, at jeg kunne mærke, at hun ikke var helt som hun plejede. Jeg tænkte at det måske var tænder, sadel, muskler osv., da ingen kunne se hun var halt. I september får vi en kommentar fra en dommer om hun var lidt uregelmæssigt gående – ikke halt, men alligevel.

– Her var jeg ikke i tvivl om at det var det ben! Hun blev undersøgt – og ganske rigtigt, seneskedehindebetændelsen var brudt op, og dommen var, at uanset hvad, ville det blive ved med at bryde ud når hun blev belastet. Mærkeligt nok var senen helet, trods hun havde været i fuld ridning.

 

DSC_0958.jpg
Smukke Madame var med tiden blevet min soulmate - Så jeg valgte at beholde hende som avlshoppe fremfor at aflive hende... Foto: Privat


Jeg valgte ikke at ville give mere binyrebarkhormon og flere forsøg – Madame havde kæmpet for mig og ville ikke vise hvor ondt hun havde, og hun skulle ikke igennem det en gang til.
Hun blev erklæret uanvendelig med halthedsgrad 0,5 – 1. Forsikringen godtog det ugen efter, og med beslutningen om at Madame skulle ifol og ”lave” min nye ridehest, blev forsikringspengene udbetalt.

Min far forstod ikke min beslutning. Men Madame var på de år kommet ind under huden på mig, og var blevet min soulmate.
Hun var blevet lang nemmere i al omgang – og mod forventning næsten kælen! Så jeg kunne godt acceptere ”bare” at tage en skovtur i ny og næ.


Men selvom planen var ifoling i 2014, så gik det mod forventning ikke sådan alligevel. – Føllet kom nemlig først i 2017.

 

Du kan læse anden indlæg om Kathrine og Madame imorgen. 

 

Andre lignende nyheder

10.11.2018 / Blog

Blodorm hos heste - hvad er det egentlig?

Dyrlægestuderende Diane Dinesen fortæller i et spændende blogindlæg om blodorm, og hvorfor vi skal behandle hesten imod orm

08.11.2018 / Blog

Blog: Sava og ørnen Cherie skal møde hinaden for første gang

Blogger Diane Dinesen har endelig ladet hesten Sava og ørnen Cherie møde hinanden. Læs og se videoen om det første møde mellem de to

01.11.2018 / Blog

8 tips til rytterens selvbalance og kropskontrol

For at indvirke korrekt og effektivt på hesten kræver det, at rytteren er i stand til at ride i selvbalance, og at rytteren har udviklet en god kropskontrol. Grand Prix rytter Line Hermann Hass giver dig her en række gode tips til, hvordan du opnår selvbalance og kropskontrol