Blog: 6 heste, 3 grise, 4 katte, 2 hunde og 4 børn og faderen til alle børnene...

 19.07.2018 18:02 | By Anne Juel Damm

 

Så er vi på pletten igen. Det var super fedt at se det første blogindlæg her fra gården på landet på siden. Jeg har været lidt lang tid om at lave næste indlæg, da jeg har haft en masse jeg liiiiige skulle have klar inden den nye baby meldte sin ankomst.

Nu er han kommet, 5 dage over tid, og jeg er i fuld sving med at lære den lille nye verdensborger, at sove i sin barnevogn, så han kan komme med i stalden. Det er en proces vi lige skal have lidt mere styr på, men vi kommer da i stalden.

Valegra-5.jpg
Det kræver lige lidt tilvænning, før der er helt styr på soverutinen i barnevognen. 


Jeg tænkte inden vores nye søn Albert blev født, at det er jo ”bare” en mere til flokken. Hvor svært kan det være?! Men det kræver alligevel en del nye rutiner, og de første to uger var det min mand, der havde stald tjansen. Det var meget underligt ikke selv at være ovre og fodre hestene og kysse godnat, som jeg altid har gjort.

Nå men i skal jo høre lidt om, hvad vi har brugt vores tid på. Jeg var så uheldig at miste min telefon for nogle uger tilbage, så alle mine babyføl billeder er gået tabt, og de billeder jeg havde taget af Valegra til dette blogindlæg er væk. Derfor har jeg været ude og tage en masse nye, men der er jo lige en måneds forskel på billederne - hvis ikke mere, og hun vokser som ukrudt kan jeg godt afsløre.

Valegra har haft smed 2 gange, første gang var noget af en prøvelse, da smeden kom en lørdag og vi stod med 4 børn og alle hestene inde. Samtidig er vi i gang med at renovere stalden, så det var lige med at finde det rette sted at stå med Gaia og Valegra... Løsningen blev at Gaia måtte i boks og smeden stod ude foran boksen med Valegra sammen med mig.
Meeen den lille dame er en stædig hidsig prop, så da hun synes hun havde stået længe nok udenfor boksen, så sprang hun "da bare" over boksvæggen og ind til sin mor. Det kostede en hudafskrabning og heldigvis ikke mere, men jeg så lige endnu et besøg hoa landbohøjskolen nærme sig ☹

Valegra-3.jpg

Jeg målte hende da hun blev født, der målte hun 110cm, så har vi målt hende igen, da hun var 2,5 måned gammel, der var hun 126cm, og nu er hun 4 måneder gammel og måler 135cm, jeg er jo helt grøn på det her føl område, men jeg synes, hun er kæmpe stor.

Jeg er så glad og så imponeret over Valegra, så jeg i samarbejde med Chelia fra Stutteri Horsebjerg, aftalte at prøve at ifole Gaia igen, så i starten af juni gik jeg og ventede og ventede på brunst, der skete intet, så torsdag d. 14/6-18 besluttede vi at læsse Gaia og Valegra og køre til hingst i håb om, at brunsten så ville dukke op. Endnu en gang må jeg sande, hvor grøn og uerfaren jeg er med føl, for jeg troede da bare, at et føl rendte efter sin mor, uanset hvad?! Det gør de altså ikke! Vi kunne ikke få den stædige kamel op i traileren, min mand og jeg prøvede 2 dage i træk uden held. Vi endte med at give op, og tænkte at føl planerne måtte blive i 2020 istedet for. Mandag 18/6-18 ringede en af mine veninder og spurgte om hun skulle komme forbi med en veninde og hjælpe med at læsse Valegra i trailer, det takkede jeg ja til, og vi fik efter en halv times asen og masen den ”lille” føl bandit op i traileren. Afsted med os.

Da vi ankommer hos hingsten, er Gaia allerede gået i brunst weekenden d. 16/6-18, så jeg var nervøs for at vi var for sent ude, men Gaia blev bedækket inden brunsten sluttede og er nu drægtig på dag 29. Valegra skal være storesøster til næste år. Det glæder vi os rigtig meget til!

 

Valegra2.jpg


Succes på følskue

1/7-18 var vi til følskue i Slagelse med Dansk Oldenborg Avl foreningen. Det var en super fed oplevelse at have Gaia og Valegra med til. Jeg var jo afsted sidste år med Gaia, for at få hende kåret inden Valegra blev født, og hun var allerede dengang en stjerne at have med i byen. Aldrig har jeg mødt så cool en 3 års. Men det skulle vise sig kun at blive endnu bedre året efter og har avlet det videre til sin datter. Da jeg lander i slagelse med hestene i traileren, er min veninde og hjælper ikke kommet endnu. Jeg åbner traileren, løsner Gaia og giver begge piger træktorv på og svinger det op om halsen på dem, går ned og åbner bagtil på begge to, og de kommer selv stille og roligt ud 

Andre lignende nyheder

10.11.2018 / Blog

Blodorm hos heste - hvad er det egentlig?

Dyrlægestuderende Diane Dinesen fortæller i et spændende blogindlæg om blodorm, og hvorfor vi skal behandle hesten imod orm

08.11.2018 / Blog

Blog: Sava og ørnen Cherie skal møde hinaden for første gang

Blogger Diane Dinesen har endelig ladet hesten Sava og ørnen Cherie møde hinanden. Læs og se videoen om det første møde mellem de to

01.11.2018 / Blog

8 tips til rytterens selvbalance og kropskontrol

For at indvirke korrekt og effektivt på hesten kræver det, at rytteren er i stand til at ride i selvbalance, og at rytteren har udviklet en god kropskontrol. Grand Prix rytter Line Hermann Hass giver dig her en række gode tips til, hvordan du opnår selvbalance og kropskontrol