Blodorm hos heste - hvad er det egentlig?

 10.11.2018 12:38 | By Diane Dinesen

Foto: Shutterstock

Dyrlægestuderende Diane Dinesen fortæller i et spændende blogindlæg om blodorm, og hvorfor vi skal behandle hesten imod orm

Nu er det helt klar sæsonen for orm og derfor syntes jeg også det er på sin plads at en dyrlægestuderende fortæller jer lidt omkring orm.  
Det er ofte sådan, at man behandler sin hest mod orm om foråret inden de skal på græs og om efteråret inden de kommer ind fra græs.  Men hvorfor er det egentlig at vi skal behandle hesten imod orm?  Hvilke orm er det vi er bange for og hvorfor?  

Rigtig mange hestemennesker gyser ved ordet blodorm, og det er heller ikke uden grund at denne orm har fået ry for at være en barsk én af slagsen.  Denne orm er ikke i blandt de største typer af orm (op til 5 cm), som hesten kan have,  men et af de store problemer er med den er, at larverne (dvs. ormens babyer) sætter sig i det man kalder krøsroden. Jeg har indsat en tegning af en hestetarm der er foldet ud. Det røde er arteriene der forsyner tarmen. Krøsroder er ved punktet A.  

blodormmm.PNG

Krøsroden er den store arterie der forsyner hele tarmsystemet med blod.  Ormen undergår en livscyklus fra æg à L1 àL2àL3 (denne er infektiv og ligger på markerne) L3 larven bliver spist af hesten og kommer ned i tarmen. Her udvikler den sig til L4.  

Problemet opstår, når larverne i deres L4  stadie skal vandre igennem blodårene for at komme op til krøsrodens ”start”. De vandrer nemlig imod blodets strømningsretning og kan derfor skabe såkaldte små tromber (små blodpropper).  Inden man går i panik over denne information, skal man huske at kroppen danner rigtig mange tromber hver dag uanset, og disse opløses inden de skaber problemer.  Når larverne når til toppen ligger de faktisk ret tæt på aorta. De klumber sig sammen deroppe og ligger indlejret i trombemasse imens de udvikler sig til den voksne orm (L5 stadiet).  

Når de er blevet voksne vandrer de retur igen, indkapsler sig i knudelignende strukturer i noget af tarmvæggen og på et tidspunkt brister disse og derved kommer ormen ud i tarmlumen.  De følger så med strømmen af gødning og sætter sig i blindtarmen og tyktarmen, hvor de begynder at producere æg.  Hele denne vandring frem og tilbage kan skabe en masse problemer for hesten.  Typisk er det ungheste der kan blive påvirket af dette. De ældre heste udvikler selv en større resistens overfor ormen, men man skal alligevel være opmærksom! 

Symptomerne kan være varierende grad. Typisk er det diarré og kolik.  Hvis man står med et voldsomt tilfælde kan hesten opleve kredsløbsforstyrrelser og i aller værste fald kan der være dele af tarmen som ikke bliver forsynet med blod pga. blodpropper i de arterier der forsyner området. Dette er meget alvorligt og desværre kan det være fatalt.   Man estimerer, at denne type af orm findes hos hver 4. Hest, men rigtig mange opdager det aldrig. Ormen er heldigvis nem at komme af med - men mange får ikke undersøgt for blodormen og derfor ved de heller ikke om deres hest har den.  

Hvis du gerne vil vide om din hest har blodorm skal du bede om at få foretaget en larvedyrkning hos din dyrlæge når du indleverer en gødningsprøve til ormetjek.  Det er nemlig sådan, at blodormen har været så smart, at dens æg ligner æg fra nogle af de helt almindelige orm hos hest (som ikke er skadelige).  Derfor kan din dyrlæge ikke afgøre ud fra almindelig ormetjek om der er blodorm i blandt. Hesten bliver behandlet ud fra et EPG tal, men dette tal fortæller ikke noget om typen af orm.  Husk derfor, at hvis din hest har et EPG under behandlingsgrænsen bør du få foretaget en larvedyrkning for at sikre dig, at din hest ikke går rundt med ubehandlet blodorm.  Håber du fik lidt ud af denne læsning
blodoorm.PNG