Betyder et brækket ben altid det er slut?

 14.11.2018 10:04 | By Mathilde Louise Stenild Brejner

Foto: Forskning betyder, at flere heste får en chance for at komme sig, hvis de brækker benet.

 

For bare ganske få år siden ville et brækket ben næsten per automatik betyde enden på slutningen for en hest. I mange tilfælde er det desværre fortsat den eneste udvej at aflive hesten, så den ikke skal lide, hvis den brækker benet, men alligevel er der fornyet håb om, at nogle heste måske kan komme sig efter et brud på benet

 

Et brækket ben er fortsat blandt de skader, de fleste hesteejere frygter mest, da det kan være endda særdeles kompliceret at få hestens ben til at hele ordentligt op. Alligevel er det sket noget inden for udviklingen af skinner og aflastning til en hest med et brækket ben – og det kan betyde, at en hest med et brækket ben får en ekstra chance.

 

Mange komplikationer i helingsfasen
Blandt grundene til at det er kompliceret, hvis en hest brækker benet er, at selvom selve bruddet bliver sat sammen med succes, så kan der tilstøde mange komplikationer, når hesten skal komme sig og hele op. Blandt andet kan det give problemer, når hesten ikke må lægge vægt på benet og det kan føre til massivt muskeltab.

 

Forskere fra University of Saskatchewans Western College of Veterinary Medicine (WCVM) har dog arbejdet på en løsningsmodel, som kan hjælpe flere heste til at komme sig oven på et brud. Sammen med et hold ingeniører har de nemlig udviklet et robotløftesystem, der potentielt kan erstatte den traditionelle slynge.  

Nyt system aflaster bedre
Fuldstændig ligesom vi kender fra en traditionel slynge understøtter denne model hesten med et støtte/bærestykke under maven, men derudover støtter den også bagpart og bringe, så vægten fordeles så godt som muligt. Robotløftesystemet er dog mere avanceret end den traditionelle slynge, så den reducerer risikoen for lungekompression, udvikling af tryksår og derudover giver den mere mobilitet end en slynge.

 

Robotløftesystemet er koblet op til et it-styresystem, som kan måle hestens vægt og sørger for at den fordeles så jævnt som muligt. Det er muligt at justere, hvor meget vægt hesten skal bære på forparten og på bagparten eller om hesten skal støttes fuldt ud. Efterhånden som restitueringen skrider frem, kan støtten reduceres gradvist, så hesten får brugt sine muskler så meget, den kan, så snart den er klar til det. Det betyder i sidste ende, at hesten undgår et massivt muskeltab.

 

Reducerer smerter
Forskerne mener, at at løfterobotten vil reducere smerter og komplikationer og potentielt vil den gøre helingsfasen kortere. Det kan igen have den positive konsekvens, at udgifterne der er forbundet med, at hesten får et brud reduceres.

 

-Jeg er meget begejstret for det. Dette vil gøre en stor forskel for mange heste og vil give en chance for mange heste, der ikke før havde nogen chance, siger teamleder dr. Julia Montgomery, stordyrs medicinsk specialist, WCVM.

Kilde: Originalartiklen er bragt i ”Practical Horseman”, juli 2016.