BLOG: Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget

 10.08.2018 08:35 | By Malou Cordt

Malou og hendes travhest Daylight. Foto: privat

Hvordan er det lige, at man håndtere det, hvis ens elskede hest er blevet syg, og dyrlægen må på banen?

 

Mange af os kender det. Nu har Perle forslået benet på folden, og du må ringe til doktor dyr.  Dyrlægen behandler benet, og Perle skal have boksro i mindst 1 måned. Derefter må genoptræningen begynde stille og roligt.

 

Der går mange følelser igennem ens krop, når ens elskede dyr bliver syge. At se dette skøre, blide og søde væsen blive syg er en forfærdelig ting.

 

Jeg kender selv til det. Daylight (min travhest)  har været on/off halt det sidste halve år. Nogle dage har hun trænet fantastisk godt og været super medgørlig. Andre dage har hun været dårligt gående, halt og været så irriteret, at hun har slået efter mig i vognen.

Malou Cordt.jpg
Malou kører også ponytrav på Fyens Væddeløbsbane. 

 

Vi har haft dyrlæge, kiropraktor, massør osv. ud for at behandle hende. I januar fik hun ro i 14 dage, hvor hun kun gik på fold og hyggede sig.

Efter 2-3 måneders træning, hvor vi kunne se fremgang, kom Daylight ud i et opvisningsløb på travbanen, hvor dommerne skulle se, om hun kunne løbe rundt i trav på banen. Hun gik super fint og kom rundt på banen.

 

Noget tid efter begyndte hun at blive halt igen. Så hun fik mere fri og flere behandlinger. Dyrlægen fandt ud af, at hun var overbelastet i venstre for-knæ og er så blevet behandlet 1 gang om ugen i juli måned.

 

Daylight er blevet skridtet både for vogn og under rytter i en time hver dag, i 2 uger nu. Jeg kan mærke på hende, at hun slapper mere og mere af, da hun har været rigtig tændt det sidste halve år, så det er meget dejligt.

Men jeg kan også godt mærke, at hun snart gerne vil ud og arbejde.

Nu må vi se, hvad dyrlægen siger til hende næste gang, og om vi snart kan komme i gang med genoptræningen.

 

For at komme bedst igennem den svære periode, hvor ens elskede hest er syg, så har det hjulpet mig at være tålmodig overfor både min hest men også mig selv. Selvom det er svært.

 

38600530_470404656757680_6816993163320754176_n.jpg
Travhesten Daylight efter dyrlægen har behandlet den. Foto: privat

 

Hvis hesten er syg, og healingsprocessen tager lang tid, kan det ikke nytte noget, at man som ejer ikke er tålmodig. Med det mener jeg, at hesten skal have lov til, at få fred og få en masse ro (hvis det er det, den behøver) for at komme sig 100% ovenpå sygeperioden.

 

Jeg har også øvet mig i at være afslappet omkring Daylight. Jo mere afslappet, jo hurtigere kan healingsprocessen overstås. Hvis hesten står i et stresset miljø, kan det tage længere tid om at heale, f.eks hvis den skal have boksro.

Til sidst har jeg også bare brugt en masse tid sammen med Daylight på at hygge.
Når hesten er syg, kan du bruge din tid anderledes ude hos hesten. F.eks kan du hygge-børste, gå en lang tur og ellers bare bruge tid på hesten, som du muligvis ikke ville bruge på en stresset hverdag.

 

Jeg må sige, at jeg har fået lært min hest meget bedre at kende igennem forløbet, og det er jeg rigtig glad for.

 

Dette blogindlæg er skrevet af juniorblogger Malou Cordt, og det udtrykker bloggerens egne holdninger.

Vil du også blogge for everhorse.dk, kan du skrive til redaktion@everhorse.dk

 

Andre lignende nyheder

15.08.2018 / Blog

Blog: Sommerhilsen fra Samsø

Der er nyt blogindlæg fra vores blogger Diane Dinesen, der bruger sin sommer på samsø, hvor hun træner med hest og ørne

19.07.2018 / Blog

Blog: 6 heste, 3 grise, 4 katte, 2 hunde og 4 børn og faderen til alle børnene...

Der har været familieudvidelse siden vi sidst hørte fra Anne og søde Valegra, der fik en lidt hård start på livet er fuld af spilopper .... Der er fuld fart på, når man bor på landet.

17.07.2018 / Blog

Blog: Det første døgn

Kathrines føl er endelig kommet til verden, men hendes hoppe Madame er langt fra sig selv.... Og Kathrine må få dyrlægen ud midt om natten....