Æbletid – men hvor mange må du give din hest?

 10.08.2018 16:00 | By Mathilde Louise Stenild Brejner

Foto: Æbletid er så dejligt - og hesten elsker de sprøde frugter - men pas på med, hvor mange du giver din hest.

 

Mmm, de friske, sprøde æbler hænger talrigt på træerne og frister både to – og firbenede. Men hvor mange æbler må du egentlig give din hest? Og hvad indeholder æbler, som er gavnligt for din hest? Læs med her, og bliv klogere på, hvordan du bruger æbler til din hest
 

Æbler indeholder mest vand, men derudover indeholder de også temmelig meget sukker. Faktisk er der tale om hele 10 – 11 procent sukker per kilo æbler, skriver Brogaarden på deres hjemmeside.

 

Det er imidlertid ikke kun sukker og vand, der er kapslet inde i et frisk sommeræble. Nej, der er også gavnlige vitaminer og mineraler i æblet – blandt andet B-vitamin og C-vitamin. Vitaminerne tjener som en god støtte til blandt andet pels og immunforsvar.
 

Hvis en hest i øvrigt får god hø og wrap i de mængder, som den har behov for, kan den dog danne både B- og C-vitaminer selv, og derfor tjener æbler i sig selv ikke som en vigtig kilde til vitamin og mineral for en hest.

En overvægtig hest har ikke godt af at få æbler, og generelt bør man holde sig til et æble eller to per dag, hvis hesten ikke er vant til at få æbler. Hvis hesten derimod har vænnet sig til at få æbler, kan man godt øge mængden til tre – fem æbler om dagen.

 

Risikoen, der er forbundet med at give for mange æbler, er, at hesten udvikler diarré og andre fordøjelsesproblemer – her skal man særligt være opmærksom på sure æbler, som kan give hesten mavekneb.

 

Rådne æbler og nedfrosne æbler må heller ikke bruges som foder til hesten, da de kan betyde, at hesten får spiserørsforstoppelse eller problemer med fordøjelsen.

Kilde: Brogaarden  

 

Andre lignende nyheder

16.08.2018 / Trivsel

Hvad gør akupressur for min hest?

Helt kort fortalt er akupressur nogle punkter på din hests krop, som man stimulerer ved hjælp af tryk med sin finger. Dermed kan man lindre smerter og forebygge sygdomme. Her kan læse mere om, hvad akupressur kan gøre for din hest

12.08.2018 / Trivsel

Skal din hest på slankekur?

Tørken har godt nok været over os det meste af sommerhalvåret, imens hestene har været på sommergræs. For nogle heste har det sparsomme græs imidlertid ikke betydet, at de har undgået at blive overvægtige i sommerperioden

08.08.2018 / Trivsel

Varm grundigt op – og forebyg gigt hos din hest

Nogle heste udvikler med tiden gigt, og det kan være svært, når man som hesteejer gerne vil have glæde af sin lidt ældre hest i mange år endnu. For mange heste er en gigtdiagnose imidlertid ikke nødvendigvis ensbetydende med tidlig pension, men derimod et startskud til, at du skal træne mere hensynsfuldt og velovervejet