news_image

Sigtet for dødsvold mod Lars Frederiksen bliver i fængslet

 10.01.2018

Den 42-årige kvinde, der i sidste uge blev anholdt og sigtet for dødsvold mod hestehandler Lars Frederiksen, er i dag blevet varetægtsfængslet i yderligere fire uger.

Af Louise Hededam

52-årige Lars Frederiksen, som var kendt og respekteret i de fleste hestekredse, døde kort før nytår, og for en uge siden valgte politiet altså at anholde og sigte en 42-årig kvinde med relation til Lars Frederiksen.

I dag, onsdag, blev kvinden fremstillet under en fristforlængelse ved Retten i Hillerød, hvor politiet udvidede sigtelsen mod hende.

Det fortæller sagens anklager, Margit Wegge, til Ekstra Bladet:

"Sigtelsen blev udvidet til også at omfatte nogle slag eller spark i ryggen og adskillige stik i hovedet," siger hun.

Kvinden var ellers oprindeligt sigtet for at have stukket Lars Frederiksen i halsregionen natten til den 28. december, men en obduktion af Lars Frederiksen viste flere tegn på vold. 

"Under obduktionen er der konstateret flere læsioner og voldstegn, herunder flere stiklæsioner i hovedet, og det er på den baggrund, at vi udvider sigtelsen," siger efterforskningsleder ved Nordsjællands Politi Kenneth Støvhase til avisen.

Den 42-årige kvinde er alene sigtet for dødsvold. Ifølge politiets sigtelse mod hende blev den 52-årige udsat for vold, 'hvorved han eventuelt i kombination med svære forkalkningsforandringer af kranspulsårerne faldt om og afgik ved døden.'

Kvinden nægter sig skyldig i sigtelsen, men en dommer fandt i dag, at der var begrundet mistanke for at holde hende varetægtsfængslet i yderligere fire uger. 

Siden dødsfaldet har politiet afhørt en række vidner og forsøgt at afdække hvilket gerningsvåben, der kan have været brugt under dødsvolden.

"Vi har en ide om størrelsen, men ellers har vi endnu ikke fået fastlagt hvilken genstand, der har medført læsionerne," siger Kenneth Støvhase til Ekstra Bladet.

 
 



BLOG: Hesten lever sundt - gør du?

Blogger Signe Krusell lever af kaffe, cigaretter, pølsehorn og kage - mens hendes heste får alt, hvad de har brug for af foder, tilskud og fysiske behandlinger.
23.01.2018     Trivsel

Fantastisk farvel til fantastiske Taloubet Z i Leipzig

Den 18-årige superhingst, Taloubet Z, sluttede søndag sin karriere af med en sejr i World Cup-afdelingen i Leipzig, Tyskland.
21.01.2018     Springning

'Cirkusprinsesse': Mine heste skal være glade

Mød Charmaine Berdino, som har cirkus i blodet og heste på hjernen
21.01.2018     Arrangementer

Brug for hjælp?

Kontakt everhorse på info@everhorse.dk

Hold dig opdateret!

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Udfyld formularen herunder og tryk pa "Tilmeld mig". Sa vil du fremover vaere opdateret med hvad der sker i hesteverden.