news_image
Der er rekord antal tilmeldte til weekendens DM i military (FOTO: Martin Jessen/ MJ Foto)

Rekordstor tilslutning til DM i military

 12.07.2017

Der er rekordmange tilmeldte til DM i military under weekendens Copenhagen Eventing, hvor der også rides international military og Subaru Cup.

Når de danske mesterskaber i military afgøres til Copenhagen Eventing (14. – 16. juli) kommer hele 17 danske ekvipager til start i den 2-stjernede DM klasse. Det er markant flere ryttere end de tidligere år og endnu et godt tegn på, at militarysporten i Danmark for alvor er inde i en fantastisk udvikling. Et andet godt eksempel er, at Danmark for første gang i mange år stiller hold til EM i Polen i august.

Flot, internationalt og populært
På få år er det lykkedes Sportsrideklubben at gøre Copenhagen Eventing til et af de militarystævner, der hvert år tiltrækker de allerbedste ryttere fra både Danmark og vores nabolande. 2017 er ingen undtagelse og har ryttere fra hele fem nationer på startlisterne.  
Dressur og ridebanespringning afvikles fredag og lørdag i den smukke og historiske Bernstorffspark i Gentofte. Og søndagens terrænridt på Fam. Martinsens fantastiske ejendom Lundegården i Høsterkøb.
Der er gratis adgang for publikum alle dage og klubben håber, at mange vil finde vej til stævnet og især til det spændende terrænridt søndag den 16. juli. Her er det muligt for publikum at gå rundt på hele terrænbanen på egen hånd. Eller, man er meget velkommen til at gå med på en af de guidede ture (kl. 10 og kl. 13:30) hvor en erfaren militaryrytter fortæller om sporten, mens det hele går løs.

Military er ikke kun for eliten
Subaru Cup, som er en populær stilturnering er igen i år med til Copenhagen Eventing.  
Formålet med cuppen er at introducere ryttere til terrænspringning og militarysporten. Alle ekvipager rider en kort terrænbane, bedømmes på stil og får point af en dommer.
Søndag den 16/7 bliver der i samarbejde med Ishøj Sportsrideklub afviklet en afdeling af Subaru Cup på terrænbanen i Høsterkøb. Det kommer til at foregår på et særligt, lukket område tæt på 'den store' terrænbane, så deltagerne samtidig kan få fornøjelsen af at opleve stemningen til et flot internationalt militarystævne.

Læs mere om stævnet på hjemmesiden copenhagen-eventing.dk




Himlen bør vente

Det er mere undtagelsen end reglen, hvis en hest får lov til at komme sig ovenpå en alvorlig skade. Ofte bliver hestene erklæret uanvendelige. Også selvom, de med ro og tid, ville kunne komme sig.
16.02.2017     Aktuelt

Dyrlæge Mette Uldahl: Hvornår er rytteren for tung til hesten?

Øget kropsvægt er et stigende problem i den vestlige verden, og dette har i den senere tid resulteret i en øget debat om, hvornår vi som ryttere er for tunge til vores heste. Men hvornår er vi egentlig for tunge til at ride på vores heste. Hvornår udgør vores vægt et problem, for hestens fysik?
28.01.2017     Træning

Ting, man kun gør, når man er hestemenneske

Du kender det garanteret godt. Der er masser af små ting, man bare gør som rytter, uden egentlig at tænke nærmere over dem. Lige indtil den “virkelige” verden ser det og overvejer, hvad det egentlig er, vi har gang i. Her på redaktionen har vi ihvertfald flere gange måtte ta’ os til hovedet, når vi er kommet i tanke om endnu en ting, man gør, hvis man er hestemenneske.
26.12.2016     Andet

Brug for hjælp til at sælge din hest?

Kontakt everhorse på info@everhorse.dk

Hold dig opdateret!

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Udfyld formularen herunder og tryk pa "Tilmeld mig". Sa vil du fremover vaere opdateret med hvad der sker i hesteverden.