news_image
Hesten havde efter mishandlingen fire buler på næseryggen (Privatfoto)

Landsretten idømmer berider bøde for piskeslag

 10.10.2017

En 65-årig sjællandsk berider er i Østre Landsret blevet idømt en bøde på 5000 kroner for vold mod en hest.

 

Af Louise Hededam

 

Episoden, berideren nu er dømt for, fandt sted i 2015 på et ridecenter i Havdrup på Midtsjælland. Berideren skulle lære en 9-årig hest at piaffere, noget berideren er kendt for at være god til, men træningen gik ikke helt efter planen, og den nu dømte berider slog flere gange heste på næseryggen med enden af en pisk.

Hestens ejer, en pige der var 19 år på tidspunktet, var efter eget udsagn chokeret over behandlingen af hesten, men greb ikke ind, fordi der stod adskillige voksne ryttere og trænere og så på uden at virke berørte.

Hesten stod efter optrinnet med fire buler på næseryggen. Familien endte med at melde sagen til både Hestens Værn, Dansk Ride Forbund og politiet.

I DRF blev sagen behandlet af Disciplinærudvalget, som efterfølgende gav berideren en irettesættelse.

Blandt andet med følgende begrundelse: Efter Fælles Bestemmelser pkt. 10.5. medfører brug af pisk i hestens hoved enten diskvalifikation samt gult kort eller i grove tilfælde rødt kort samt bortvisning. Det forhold, at pisk er anvendt i privat regi og ikke under et ridestævne, kan efter udvalgets opfattelse ikke føre til, en anden sanktion efter vedtægternes § 15, hvis anvendelsen er sket i strid med Fælles Bestemmelser pkt.10.5 og Retningslinjer for etisk korrekt anvendelse af hesten til ridesport, hvortil der henvises i pkt. 10 indledningsvis. Det er også uden betydning, om hesten er vanskelig.

Både Retten i Roskilde og nu også Landsretten har idømt berideren en bøde på 5000 kroner, fordi det ikke kunne bevises, at berideren handlede i nødværge.




Kirk Arabians lukker ned

Signe og Thomas Kirk Kristiansen lukker araberstutteriet Kirk Arabians for at få tid til andre gøremål.
14.12.2017     Avl

Zonik vinder Grand Prix i Olympia

Glock’s Zonik og Edward Gal viste suveræn form i Olympia, hvor Anders Dahl imponerer med en 5. plads og sammen med Ulrik Mølgaard er med i onsdagens World Cup kür.
12.12.2017     Dressur

Optakten til DV hingstekåring

Søndag blev der udtaget otte unge hingste til DVs hingstekåring, og onsdagudtages de sidste på Vilhelmsborg.
12.12.2017     Avl

Brug for hjælp til at sælge din hest?

Kontakt everhorse på info@everhorse.dk

Hold dig opdateret!

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Udfyld formularen herunder og tryk pa "Tilmeld mig". Sa vil du fremover vaere opdateret med hvad der sker i hesteverden.