news_image

Kværke på Sjælland

 13.01.2018

Bedst som man troede, at kværkeudbruddet på Sjælland var overstået, er endnu en hest diagnosticeret med den frygtede, smitsomme sygdom.

Af Anja du Toit

Evidensia Dyrehospitaler i Sydsjælland har diagnosticeret endnu en hest med kværke efter udbrudene på Sjælland ellers var stoppet.

Kværke – en alvorlig heste-halsbetændelse - er yderst smitsom, så her er lidt info og forholdsregler, hvis hesten får feber.

Symptomer

-          Feber op til 40, står og hænger

-          Mister appetit & drikkelysten, øm i halsen, så kan have svært ved at synke

-          Tykt gult udflåd fra næsen, men først efter et par dage

-          Lymfekirtlerne mellem kæberne hæver og kan udvikle sig til åbne bylder

 

Hvad gør du, hvis hesten har symptomer?

En hest med feber kan, uanset hvad, være smitsom – virus eller anden bakterie infektion, så en god idé at isolere den med det samme. Desværre tager det 3-4 dage før hesten udskiller kværkebakterien – Streptococcos Equi, i dens slimhinder. Dyrlægen kan først herefter tage en svaberprøve med en vatpind fra næsen, som bliver sendt til dyrkning. Derfor går endnu en uge eller mere før resultaterne kan læses. Dyrlægen skal selvfølgelig ind over, så snart du har en hest med feber, og med almindelig observation, palpering og analyse kan han/hun pre-diagnosticere en formodet kværke inden prøverne tages. Det er vigtigt at en mistanke bliver håndteret efter alle kunstens regler, fordi kværke er så smitsomt og skader både sport og forretning for de ramte. Hellere en fejl-diagnosticeret hest i stalden i en uges tid end en kværke epidemi i hele landet.

Hvordan smitter kværke

Kværke smitter som luftvejsinfektioner i mennesker, via dråber fra hoste, nys og snot. Og det kan blive spredt af et medie, dvs en grime, strigle, klud eller en rytters jakke, dyrlægens kittel, smedens bukser…. Hvad som helst en dråbe kan lande på og blive transporteret til den næste hest. Derfor er det yderst vigtigt at skifter tøj, hvis du har hest i en stald med kværke inden du træder ind i en fremmed stald. Det er både smed og dyrlæge helt opmærksomme på.

Behandling

Kværke er en forholdsvis ukompliceret infektion som behandles med penicillin og febernedsættende medicin i 3-5 dage,  og hesten er rask efter 10-15 dage. I ganske få tilfælde går bakterien i blodet og så er den farlig. 2% af heste der rammes af kværke dør.

Kilde Evidensia, Horsedoc.dk, Netdyredoktor, DRF




Fantastisk farvel til fantastiske Taloubet Z i Leipzig

Den 18-årige superhingst, Taloubet Z, sluttede søndag sin karriere af med en sejr i World Cup-afdelingen i Leipzig, Tyskland.
21.01.2018     Springning

Kværke i Tappernøje kostede lille Constantin livet

En lille, privat stald i Tappernøje på Sydsjælland døjer fortsat med den smitsomme sygdom kværke. Ejer af stalden fortæller her, hvad de gør for at undgå yderligere smitte.
21.01.2018     Aktuelt

'Cirkusprinsesse': Mine heste skal være glade

Mød Charmaine Berdino, som har cirkus i blodet og heste på hjernen
21.01.2018     Arrangementer

Brug for hjælp?

Kontakt everhorse på info@everhorse.dk

Hold dig opdateret!

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Udfyld formularen herunder og tryk pa "Tilmeld mig". Sa vil du fremover vaere opdateret med hvad der sker i hesteverden.