news_image
Sidste års forårsauktion i Herning. Foto: Ridehesten.com

Køb din drømmehest på auktion

 12.02.2018

I næste måned er der Hingstekåring og gallashow og stævne og auktion i Herning. Det er hele Danmarks største hestefest, og der er faktisk en god mulighed for at erhverve sig en rigtig god ridehest til konkurrencedygtige priser - nemlig på auktionen lørdag eftermiddag

Everhorse har spurgt Jørn Jensen, auktionsansvarlig for Forårsauktionen 2018, om, hvad auktionen egentlig er for en størrelse:

 Af Louise Hededam

Hvordan kommer hestene med på auktion?

  • De bliver udtaget blandt vores avlere, som dels selv byder ind, men hvor vi også i Auktionsudvalget ser, hvad der er af interessant heste til championater, egnethedstests og forbesigtigelse. I sidstnævnte tilfælde spørger vi så ejer, om hesten ikke skal med på auktion.
  • Vi tager ud og besigtiger alle hestene, og udvælgelsen slutter her i begyndelsen af februar.

 

Hvilke heste er med?

  • De hingste, som har været i Herning, og som har mulighed for at blive avlshingste (De bliver 3 år i 2018).
  • Så er der rideheste af god kvalitet i alle prisklasser – både til den almindelige rytter og til toprytteren.
  • Priserne begynder fra 100.000 kr. og opefter.

 

Hvordan har I udvalgt dem, der går med på auktionen?

  • Vi kigger både på afstamning, eksteriør, meget på gangarter og på temperament.
  • De er alle sammen dyrlægetjekket – både røntgen og klinisk handelsundersøgelse – af egen dyrlæge, og vores dyrlæge kontrollerer så undersøgelsen.

 

Hvordan ved man som køber, at hesten er den rette for en?

  • En del af hestene bliver samlet i vores talentstalde, hvor de bliver redet fra nu af og frem til Herning – både på Fyn, Sjælland og i Jylland.
  • I løbet af februar kommer der video på nettet af alle hestene.
  • Og så kan man komme og prøve dem og se dem før Herning, men også under Herning, hvis ikke de går konkurrence deroppe.

 

Hvordan med prisen – sælger er vel ikke tilfreds med hvad som helst?

  • Vi har jo en ide om, hvad hesten skal koste. Men hvis avleren ikke er tilfreds med det budte, så må han selv købe den hjem.
  • Vi siger, at ’hestene på auktionen er til salg’. Selvfølgelig kan man ikke købe en hest til en halv million for 30.000 kroner – det er der nogle mekanismer, der sørger for.

 

Hvordan er niveauet i år?

  • Vi synes, niveauet er ret højt i år, ridehestene er repræsentative for markedet, som det er nu.
  • Der er mange af dem i kategorien fra 150.000 og opefter, men der er også de helt dyre.
  • Det er sværere at få de helt dyre heste med, men dem er der også nogle af.
  • De er fra 3 år og opad, de er alderssvarende uddannet, og de har alle rytter på.

 

Hvem er der mest for – prismæssigt?

  • Der er heste til både amatørrytteren og den professionelle, som uddanner heste til videresalg.
  • Den rytter, som skal købe en ridehest, vil kunne finde en hest på vores auktion til markedsprisen.

 

Hvordan bør man som køber gribe det an

  • Det er en god idé at se på, hvilke heste der er på auktionen før Herning.
  • Til Herning besøger man os i auktionsudvalget på vores stand, og vi er der, hvor hestene står, så vi kan råde kunden.
  • Der vil være en rytterkyndig (Dennis Fisker) til stede, og der er også en dyrlæge til stede, som kan fortælle om røntgenstatus.
  • Man er også velkommen til at kontakte auktionsudvalget og høre, om de har præcis den hest man søger på auktionen.

 




Springhest forgiftet i ridehus

Springrytter Lars Rasmussens hest kom i kontakt med rottegift i ridehuset, og det fik alvorlige følger. Nu er det op til retten at afgøre, om han har krav på erstatning.
19.02.2018     Aktuelt

Vær sikker på hesteryg i trafikken

Der sker årligt ca. 130 rideulykker i trafikken, hvoraf omkring 25 involverer andre trafikanter. Derfor har Rådet for Større Færdselssikkerhed, Dansk Ride Forbund og Dansk Islandshesteforening i fællesskab har udarbejdet en sikkerhedskampagne, der har fokus på ryttere, der færdes i trafikken
19.02.2018     Aktuelt

Minitema: Kürens historie

I første del af vores minitema, Den gode kür fortalte vi forleden om, hvad det egentlig er, der fascinerer os ved disciplinen, der blot bliver mere og mere populær. I dag - i anden del af serien - kan du læse mere om, hvordan kür blev opfattet, da den blev introduceret ved den første World Cup-serie i dressur i 1985
18.02.2018    

Brug for hjælp?

Kontakt everhorse på info@everhorse.dk

Hold dig opdateret!

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Udfyld formularen herunder og tryk pa "Tilmeld mig". Sa vil du fremover vaere opdateret med hvad der sker i hesteverden.