news_image
HKH Prinsesse Benedikte er protektor for World Cup stævnet i Herning til oktober (FOTO: Kongehuset)

HKH Prinsesse Benedikte er protektor for World Cup Herning

 12.06.2017

HKH Prinsesse Benedikte har sagt ja til at blive protektor for World Cup Herning, Danmarks største ridesportsevent i Jyske Bank Boxen.


Den 18. – 22. oktober (i efterårsferien) løber Danmarks største internationale ridesportsevent World Cup Herning for første gang af stablen i Jyske Bank Boxen. HKH Prinsesse Benedikte har påtaget sig opgaven som protektor for eventen, der bl.a. byder 1. kvalifikation i FEI World Cup i dressur, hvor nogle af verdens bedste dressurryttere samles for at dyste om vigtige point. Det store stævne byder også på topsport i internationale dressur- og springklasser, topunderholdning og en stor messe for de købelystne.

Glæde over prinsessens engagement
”Prinsesse Benedikte er synonym med ridesporten, og hun lægger et stort engagement i at følge sporten og vores ryttere på konkurrencebanerne. Gennem 25 år har hun været protektor for Dansk Ride Forbund, ligesom hun er protektor for Dansk Varmblod, Hestens Værn og World Breeding Federation. Derfor er det os en stor glæde, at Prinsessen har sagt ja til at påtage sig hvervet som protektor for World Cup Herning,” siger Lars Moss, direktør i World Cup Herning.

På World Cup Hernings hjemmeside finder du masser af nyttig info, og her kan du også købe billetter til den spektakulære event.

Om World Cup Herning
At World Cup Herning bliver en realitet skyldes i høj grad, at de tre hovedsponsorer ECCO, Blue Hors og Stutteri Ask har valgt at bakke op om eventen. Det er Jyske Bank Boxen i Herning, der danner rammen om en ridesportsoplevelse i verdensklasse, når Reem Acra FEI World Cup kvalifikation i dressur og CSI3*-springning afvikles i det midtjyske i 2017 og 2018. World Cup-eventen i Herning arrangeres af Dansk Varmblod, Dansk Ride Forbund og Equitour Aalborg i samarbejde med Sport Event Denmark, Herning Kommune og MCH Messecenter Herning.

 

Kilde: Dansk Ride Forbund

 




Himlen bør vente

Det er mere undtagelsen end reglen, hvis en hest får lov til at komme sig ovenpå en alvorlig skade. Ofte bliver hestene erklæret uanvendelige. Også selvom, de med ro og tid, ville kunne komme sig.
16.02.2017     Aktuelt

Dyrlæge Mette Uldahl: Hvornår er rytteren for tung til hesten?

Øget kropsvægt er et stigende problem i den vestlige verden, og dette har i den senere tid resulteret i en øget debat om, hvornår vi som ryttere er for tunge til vores heste. Men hvornår er vi egentlig for tunge til at ride på vores heste. Hvornår udgør vores vægt et problem, for hestens fysik?
28.01.2017     Træning

Ting, man kun gør, når man er hestemenneske

Du kender det garanteret godt. Der er masser af små ting, man bare gør som rytter, uden egentlig at tænke nærmere over dem. Lige indtil den “virkelige” verden ser det og overvejer, hvad det egentlig er, vi har gang i. Her på redaktionen har vi ihvertfald flere gange måtte ta’ os til hovedet, når vi er kommet i tanke om endnu en ting, man gør, hvis man er hestemenneske.
26.12.2016     Andet

Brug for hjælp til at sælge din hest?

Kontakt everhorse på telefon  61679493

Hold dig opdateret!

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Udfyld formularen herunder og tryk pa "Tilmeld mig". Sa vil du fremover vaere opdateret med hvad der sker i hesteverden.