news_image

Christmas Show med lidt af det hele

 07.12.2017

Onsdag blev en dag der indeholdt lidt af det hele – god ridning, skønne heste, ryttere der faldt af og ligefrem en hest der – uden rytter – stak af ud af det store ridehus, tværs igennem opvarmningen for at fortsatte udenfor hallerne. Hesten blev dog indfanget efterfølgende.

Af Charlotte Kondrup

Dagen startede tidligt. Allerede kl. 7.30 gik starten på den første klasse, og klokken skulle nå at blive 23.20 før sidste rytter havde krydset målstregen. Hele dagen var der mange mennesker i hallerne, stemningen var i top og det hele kørte fuldstændigt på skinner. Banerne var som de altid er under Erling E. Simonsens kyndige hånd – svære men uden at være for svære, og helt igennem fair baner.

Første klasse var første afdeling af sølvturen, der i dag gik i 130 cm. Klassen var delt i to afdelinger, hvor det i den første afdeling blev til sejr til Daniel Hald Cassøe med Kikanalo, andenpladsen gik til Jessica Toelstang med Bjerglunds Campari og tredjepladsen til Sofia Westergaard med Åen’s April.
I anden afdeling gik sejren til Line Pagh Nielsen med Copy Lucky, Michael Aabo fik placeret sig på andenpladsen med Caprice de Dieu og Kristian Skovrider indkasserede tredjepladsen med Hero.

I bronzeturen var der i dag en del mere på spil for de deltagende ryttere. Det var den eneste kvalifikation til bronzetursfinalen, som afvikles på lørdag, så der blev redet stærkt for at være med i kampen om de forhøjede pengepræmier i finalen.

Dagens bronzetursklasse var delt op i 3 afdelinger, og i første afdeling blev vinderen Christian Jansen med Emily Deschanel Mak. Emilie Kuang red sig til andenplasen med Game, og Thalia Skovgård Jensen placerede sig som nr. tre med Chateur Cornett.
I anden afdeling blev der redet endnu mere for det. Her var alle i top tre hurtigere end vinderen i første afdeling. Det lykkedes Christian Jansen at vinde endnu en afdeling, denne gang på Madea. Svenske Carl-Johan Elofsson blev nr. tre med Monte Cor og Anne Hou Christensen placerede sig som nr. tre med Pacome des Plains.
I tredje afdeling havde rytterne fået set, hvordan banen skulle rides hvis man ville ligge i toppen. Det betød, at de to hurtigste ryttere var hurtigere end Christian Jansens tur i anden afdeling.
Det var Kit Møller Pedersen der med Møllgårds Comtesse fik dagens absolut hurtigste tid og dermed kunne kalde sig vinder af 2. afdeling. Camilla Schierff havde dagens næsthurtigste tid med Toftegårdens Lilo og Christian Jansen fik sig endnu en topplacering, denne gang med Casandra hvor han blev nr. tre.

Efter at der rigtigt havde været fart over feltet, så blev der igen trykket lidt mindre på speederen. Helt så stærkt er det ikke muligt at ride på de knap så rutinerede 5 års heste. Men en rytter var hurtigere end alle de danske ryttere. Det var Nick van der Graaf med Havanna og Santos, da han med de to både vandt og blev nr. 2. Men der blev også redet stærkt, hvor han var hhv. 5 og 4 sekunder hurtigere end tredjepladsen. Det blev Maria Bjrønkjær Bennedsgaard der fik klemt sig ind på tredjepladsen med Checkmoon Ask.

Ingen af 6 års hestene lykkedes at komme igennem banen lige så hurtigt som Nick gjorde på sine to 5 års. Det bedste resultat blev leveret af Jessica Toelstang med Disco Lady. Rikke Haastrup Kristensen blev nr. to med Coupe Dior og Mathilde Lind Skjøtt placerede sig på tredjepladsen med Volstrups Cato.

Alle start- og resultatlister kan ses på live.rideforbund.dk.




Kittel topper spændende World Cup i London

Patrik Kittel tager sæsonens første vesteuropæiske World Cup sejr og Zonik må 'nøjes' med 3. pladsen i London.
13.12.2017     Dressur

Zonik vinder Grand Prix i Olympia

Glock’s Zonik og Edward Gal viste suveræn form i Olympia, hvor Anders Dahl imponerer med en 5. plads og sammen med Ulrik Mølgaard er med i onsdagens World Cup kür.
12.12.2017     Dressur

Optakten til DV hingstekåring

Søndag blev der udtaget otte unge hingste til DVs hingstekåring, og onsdagudtages de sidste på Vilhelmsborg.
12.12.2017     Avl

Brug for hjælp til at sælge din hest?

Kontakt everhorse på info@everhorse.dk

Hold dig opdateret!

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Udfyld formularen herunder og tryk pa "Tilmeld mig". Sa vil du fremover vaere opdateret med hvad der sker i hesteverden.